Annisse kirke |
|
Annisse kirke Tilbage til forsiden Se Annisse kirke højt på sin bakke, med vid udsigt over Arresø i Nordsjælland. Nedenunder kryber den idylliske landsby sammen omkring sine snævre gyder. Fra de andre sider af Danmarks største sø ses kirken som et markant landmærke i de grønne bakker. Hvidtemesteren Kirken er ved at blive hvidtet, murermesteren som hedder Knud – fortæller graveren i Ramløse – står ved sin hejs og hvidter den nederste del af tårnet. ”Jeg måtte give den yderste del af hjørnet en gang til, fortæller han, det store regnskyl i fredags tog det hele med ned, se der på stenene ved foden af tårnet.” Han fortæller at kirken får et lag kalk hvert tredje år. Det er dog ikke som hjemme i Ellemosen hvor han bor. Der får huset en omgang hvert år. Han har nu hvidtet kirken her og den i Ramløse siden 1974. Det er en fantastisk udsigt, bliver vi enige om. I morges tog jeg liften op i 25 meters højde og nød udsigten, siger murermesteren. Men gå selv op i tårnet og se. Han synes Annisse kirke er langt mere elegant og helstøbt end Ramløse kirke, både ude og inde. Ramløse kirke er større, og tårnet virker lidt klodset. Proportionerne er mere rigtige her. Næste år skal kalken helt bankes af tårnet i Ramløse, jeg skal bare banke en enkelt gang med hammeren, så ryger det hele ned, siger han. Markerne og søen Det er en fornøjelse at spadsere en tur rundt på den kuperede og varieret anlagte kirkegård. Og hele tiden har man den blændende udsigt over de grønne, bølgende marker til den grønblå sø. Der er spændende gravmæler og kirkens mure minder om dens bygningshistorie. Bygningshistorien Annisse – sikket navn - kirke er romansk, fra 1100-tallet. Tårnet er kommet til senere i flere omgange, ligesom våbenhuset. Koret blev forlænget i 1847. På tårnets vestside står bogstaverne A og V, sikkert for Anne Vind, gift med lensmanden på Kronborg, som genopbyggede tårnet ca. 1650. På sydsiden ses Chr. 5.s initialer og bogstaverne O K, for Otto Krabbe, og H B, for biskop Henrik Bornemann. De stammer fra en restaurering i 1699. I 1967 blev kirken meget smagfuldt restaureret under ledelse af arkitekt Jan Gehl. Se billedsiden Orgelmesteren Inde i kirken er to mand ved at få det splinternye orgel til at kunne spille. Det er tonemesteren og hans assistent. Assistenten som er engelsk, fortæller at de har arbejdet med orglet i 6 måneder på værkstedet i Fredensborg. De har bygget det, taget det ned og sat det op her i Annisse kirke. Orgelmesteren betoner at det ikke er ham der har bygget orglet, han skal få det til at spille rigtigt og smukt. Han fortæller at tonerne ikke som man tror, kommer ud af de mange piber for oven. Lyden kastes tilbage og kommer ud af lydhullet midt på. Du kan se det hvis du puster cigaretrøg ind i en pibe. Nu om dage kan man ikke få elfenben til tangenterne, siger han. På billige klaverer bruger man plastic. Men sveden forsvinder ikke fra plastictangenter. Derfor bruger man i dag mammuttand til tangenterne. Der er bjerge af mammuttand ovre i Sibirien. Så går de i gang med at stemme orglet. Mesteren slår en tone an og assistenten skruer oppe ved piberne til mesteren er tilfreds med lyden. Interiøret Læs om alteret, døbefonten, degnestolen, det gamle orgel og prædikestolen i den glimrende lille folder der ligger i våbenhuset. Og se billedsiden. Tårnet Jeg fulgte hvidtemesterens opfordring og kravlede op i tårnet, forbi hvælvingerne der stod op som pudsige kamelpukler som absolut ikke måtte betrædes, og ind i selve tårnet. Her sås tydeligt de mange genopbygninger og restaureringer i murværket. Og den blændende udsigt. Og de to klokker. Se billedsiden. Juni 2009.
|