Stop og se - på Danmarks kirker

 
Birkerød billeder
Birkerød kirke, stor, tung og mægtig. Set fra syd.
Birkerød kro ligger lige ved siden af kirken som traditionen foreskriver. Men en gammeldags kro i en dynamisk forstad kan ikke løbe rundt. Så nu prøver en kineser at få Birkerødderne til at spise kinesisk.
På et lille torv et par hundrede meter fra kirken ligger disse frodige piger og soler sig. De er skabt af Erik Poulsen i 1977 og gruppen hedder Bellevue. Og de er et smukt syn, ligesom der ikke er langt til Bellevue-stranden.
I kirkens sydmur ses tydeligt hvor skibet i den første stenkirke fra 100-tallet gik til.

Det første kor, med korbue inde i kirken, blev i 1300-tallet revet ned og erstattet af det nuværende langkor - uden markering af hvor de gejstlige afdeling gik til.

Både et romansk og et stort gotisk vindue ses. Det oprindelige vindue i kampesten er helt forsvundet i en af de utallige ombygninger.
Den berømte billedhugger Bissen huggede dette smukke marmorrelief til sin svigerfars gravsten. Stenen står lige til venstre for våbenhuset.
Når man kommer ind i kirken, kigger man gennem den tidligere kvindedør og to buer ind i nordkapellet som har øget mængden af siddepladser i kirken betragteligt.

På stolestaden til højre er skåret: Er sogneprestens hustruesstol.
Mændene kunne åbenbart ikke sidde sammen med kvinderne.
Så kan vi endelig kigge op. Adam og Eva spiser af kundskabens træ. Slangen er hans majestæt Satan som lige har lokket Eva. De dækker sig med figenblade for at skjule deres skam.

Adam peger på Eva. Han sladrer til englen om at det var hende der gjorde det. Hun er rigtig syndig, med store bryster. Den kyske Jomfru Marias modsætning. Det er luder og Madonna-motivet.
Englen jager ham alligevel ud af paradiset, sammen med Eva. Æblet hun spiser af, er sikkert forsvundet i en af restaureringerne.
Ovenover Den sidste nadver ser vi Kain og Abel ofre hver deres kornneg. Men Kain er hovmodig og trodsig, det ses symbolsk af hans hånd i bæltet, så Gud vil ikke vide af hans offer. Kain derimod smiler og klapper jublende i hænderne,

Ovenover dem ses to ravne der slås. De symboliserer den misundelse og kamp som hermed opstod blandt menneskene.

Haren til højre er også et symbol på hovmod.
Tre fortættede billeder på livets vilkår: Kampen mellem livet og døden, det gode og det onde.
Kain træder på Abel og slår ham ihjel med et ordentligt hug af en stor æselkæbe. Blodet sprøjter.

Abel foregriber Jesus. Han sidder ved en tue hvori livets træ gror. Tuen og træet er symbolske forgængere for Golgata og Jesu kors.
Livets hjul. Selv konger skal tabe magten og dø. De ender som her, liggende uden krop mens kronen triller af hovedet.

I midten ses det syndige legeme i form af et skelet hvor ormene vrider sig. Overfor det står sjælen med opadvendt sværd som symbol på åndens sejr og med et velsignelsestegn.
Dette stærke billede viser et svin og en elefant som begge ridser i livets træ med deres hugtænder og horn. De symboliserer det onde og syndige.

Svinet har gået rundt på de lokale bønders marker, sådan så det ud.

Mens elefanten er et fantasifoster skabt på baggrund af sære beretninger om et kæmpedyr med ben som tønder, et tårn på ryggen og en lang næse der havde form som en trompet og kunne udstøde de mest frygtindgydende lyde.

Livets træ er et egetræ med blade og agern. Det trækker betydning både fra kundskabens træ i paradiset og fra korset på Golgata.
Den sidste nadver ses i en af buerne ind til nordkapellet. Jesus sidder med armen om den unge, rødhårede Johannes, hans yndling. Til venstre ses Peter med nøglen. Til højre Paulus med det opadvendte sværd der symboliserer åndens sejr. Men hov, Paulus var da ikke apostel!
Himmelkroningen. Jesus sætter kronen på sin moders hoved, så hun som himlens dronning kan beskytte og hjælpe alle de som tilbad hende med at komme i paradis.

Igen står Peter og Paulus vagt om tronen. Længere ude ses til venstre den hellige Frans af Asissi med sine stigmata. Til højre er det Dominicus, stifteren af en anden tiggermunkeorden, dominikanerne. Han har åbenbart en syl som et lidelsestegn.

At de to herrer er med ved denne lejlighed er et signal til kirkegængerne om at vejen til Maria og en plads i himlen gik via tiggermunkenes bønner. Så det var nok en god ide at give en almisse og en bid brød til de barfodede munke i byen. Når disse i deres bønner bad for de som gav dem almisser, åbnede de derved jomfru Marias ører.

Der er ingen tvivl om at folk fra de to munkeordner har medvirket ved udformningen af programmet for udsmykningen i Birkerød kirke.
Læg også mærke til gjordbuerne meget forskellige og smukke ornamentikker. Se rosetten hvor buerne mødes.

Jesus sidder parat til at dømme levende og døde på dommedag. Han sidder på regnbuen med jordkloden mellem sine fødder. Ud af hans mund stikker nådens lilje og retfærdighedens sværd.

Englene præsenterer lidelsens redskaber. Korset er grønt som livets træ.

Englene blæser i dommedagsbasunerne.
Sjælene vejes. De gode er til højre. De syndige til venstre.
Lovet være Jomfru Maria. Hun beskytter og fragter et utal af sjæle med ind til vejningen og hun velsigner de som vejes, med det resultat at de gode gerninger vejer tungere end synderne. Også selvom en djævel prøver at trække deres vægtskål ned.

To helgener velsigner de gode. Mikael hylder Maria med et Ave Maria.
Her står de gode op af deres grave og bevæger sig tilbedende hen til selve vejningen. Forrest går to munke med tonsur, den ene bærer en pokal.
Godt man ikke er på denne side. Øverst flyver to djævle af sted med et par sjæle.

Nedenunder er det måske de syv dødssynder der kommer vandrende til vejningen.

I hvert fald kommer der en fortvivlet (en dødssynd) der river sig selv i håret. Dernæst en morder med dolk og spyd. Så en selvmorder med et langt sværd i gennem sig. Dernæst to dømte - det symboliseres af sværdet og morgenstjernen.

Så en kvinde med to basilisker hængende i brysterne, et tegn på hor og utugt.

Endelig får den fede frådser sin bekomst. Han sidder over åben ild og en stor sort djævel hælder flydende bly ned i halsen på ham gennem en stor tragt. Frådseren bærer jødehat og har en stor pose penge i hånden, så han er sikkert også en gerrig gnier.
Prædikestolen fra Christian d. fjerdes tid er levende og farverigt udsmykket. Det er Lucas med oksen og Johannes med ørnen. I midten er håbets sindbillede med en fugl på hver hånd.
Christian IVs motto og våben på prædikestolen.
Altertavlen er fra slutningen af 1400-tallet. Det er korsfæstelsen i masser af farver og bladguld.
En detalje fra altertavlen. Mens de tre Mariaer dåner, dikterer Pilatus til sin skriver. Ovenover ses en spotter og en truende soldat.
I en af sidefløene ses Jesus i dødsriget hvor sjælene pines af sære skabninger.
I våbenhuset hænger denne knagerække fra 1771. Det er hjulmanden fra Høsterkøb der har doneret den.

I 1826 blev det en dille for andre velhavende håndværkere at sætte tilsvarende knagerækker op i våbenhuset.
Henrik Gerner var præst i Birkerød kirke under svenskekrigene. I 1659 da svenskerne havde besat Danmark og belejrede København, prøvede han sammen med andre gode danskere at tilbageerobre Kronborg slot. Det lykkedes ikke og han blev sat i fængsel.

På væggen her, lige til højre for prædikestolen, hænger hans portræt, de lænker han bar i fængslet og en mindetavle om fængselsopholdet fra 1661.

Lige overfor kirken står denne stele som et minde om den markante danske mand.
Tilbage til Birkerød-siden.

Tilbage til forsiden.