Birkerød kirke
Tilbage
til forsiden
Se Birkerød kirke, tung og stor ser den ud
udefra. Men inde er den lille, og man forstår at kirkens ejere
gennem tiderne har måttet udvide den gang på gang.
Birkerød er en forvokset landsby, 20 km. nord
for København. I dag er det en velhavende og selvbevidst forstad i
Rudersdal kommune. Kirken ligger ved bygaden som er shoppingcenter
idag, den ligger overfor Kvickly og et fint parkanlæg.
Hvis der er begravelse i kirken så man må slå
en times tid ihjel, kan man ikke sætte sig ind på kroen som er
kirkens nabo, for der er kinesisk restaurant. Tag i stedet cafeen.
Tag også en slentretur i bygaden og nyd skulpturen af de svulmende
og vitale badenymfer fra Bellevue-stranden.
Se billedsiden.
Det er dejligt at gå rundt om kirken,
kirkegården emmer af kultur og selvbevidste begravelser. Tårnet
løfter sig med sine takker, hvide lisener og stræbepiller. Murene er
arrede, på sydsiden ser man hvor skibet på middelalderkirken fra
1100-tallet ender i en flot kant af råt tilhuggede kampesten. I
munkestenene ses små og store vinduer fra de mange udvidelser og
ombygninger i 1300- og 1500-tallet.
Inde i kirken er den tidligere kvindedør blevet
åbnet som indgang til det store nordkapel som også er åbnet ind til
kirkeskibet.
Tidlig-gotiske kalkmalerier
Der er kun kalkmalerier i to af hvælvingerne,
men hvilke malerier? De mange opulente lysekroner tager desværre
noget af overblikket. Men det er fremragende motiver, malet i
begyndelsen af 1300-tallet da skibet fik sine hvælvinger. Der er
tale om en iscenesættelse af en livstolkning i en monumental
billedserie.
Malerierne er tidlig-gotiske. Der er romanske
elementer i dem som den symbolske og typebestemte figurfremstilling.
Også vægten på at fremhæve sammenhængen mellem det gamle og det nye
testamente er et romansk træk. Men billedernes baggrund er ikke
malet blå og i nogle af malerierne er der en friere og mere levende
persontegning, hvad der er gotiske træk.
Forskellen ses bl.a. i maleriet af Kain og
Abels offer. Her er Kain tegnet med nedslået blik og hånden i bæltet
– et udtryk for hovmod. Hans hovmod ligger ikke i figurtegningen
med i typologien, at han har hånden i bæltet. Det er noget der peger
tilbage mod det romanske maleri.
Mens Abel med de glad klappende hænder og sit
smilende ansigt er individualiseret, et kendetegn på den
tidlig-gotiske kunst. Begge bærer datidens overklasses tøj,
hættekjortler og bukser eller strømper i to farver. Hvornår fanger
vore dages mode- og trendsættere den ide?
Syndefaldet
Vi må starte med begyndelsen. Skabelsen er ikke
med i programmet. Man starter med syndefaldet. Der er to situationer
i et billede: Eva og Adam spiser af æblet, og ærkeenglen jager dem
ud efter at de har dækket sig med figenblade. Slangen har
menneskehovede og krone på. Det er de ondes fyrste, Satan selv. Han
vises altid i profil, det er farligt at se ham i øjnene.
Se billedsiden
I den næste historie ofrer Kain og Abel til
Gud. Abel som var hyrde, burde ofre et lam, men han ofrer korn
ligesom Kain. Måske hænger det sammen med at bønderne i 1300-tallet
ofrede korn som tiende til kirken. Man kunne ikke have at korn var
ringere end et lam.
På næste billede slår den utilfredse Kain så
sin bror ihjel med en kæmpestor æselkæbe. Med Eva og Adams syndefald
var strid og brodermord kommet blandt menneskene. Noget som først
Jesus offer rådede bod på.
Livets hjul og elefanten
Til venstre for brodermordet ses to billeder på
livets grundvilkår. Først er der livshjulet hvor den unge konge til
venstre der er på vej op, siger REGNABO (jeg vil regere). Kongen
foroven siger REGNO (jeg regerer). Kongen til højre siger REGNAVI
(jeg har regeret). Kongen under hjulet er død, mangler sin krop og
siger SUM SINE REGNO (jeg er uden magt).
Midt i hjulet møder den påklædte konge som
sjælen sin egen krop i form af et skelet med orme. Det hele er et
Memento mori (Husk at du skal dø).
Længere til venstre møder vi et meget
vellignende svin der står midt i en masse olden fra egetræet
ovenover. Det gnaver i træet med sine skarpe kindtænder. Det samme
gør fabeldyret på den anden side af træet. Det skraber i træet med
sine horn. Det er sandsynligvis en elefant, den har en
trompetlignende snabel og tykke ben. På ryggen bærer den et tårn med
to kronede bueskytter. Maleren har tydeligvis aldrig set en elefant,
han maler efter et billede af en som heller ikke har set en elefant,
men som måske har fået fortalt om kampelefanter med tårne og munde
som trompeter der kunne udstøde forfærdelige knald.
De fleste af de kloge er enige om at de to onde
dyr angriber livets træ som et billede på de store modsætninger i
livet. Det frugtbare, stærke og smukke egetræ er troen, Kristus og
det gode i os, som angribes af det onde og af vore synder.
Et par kilder
Hvis du vil blive rigtigt klog på
kalkmalerierne, skal du få fat på den lille bog der hedder
Kalkmalerierne i Birkerød kirke. Den er udgivet af Birkerød
Lokalhistoriske forening i 1996. Den er meget indsigtsfuld. Den
fremlægger bl.a. forskellige tolkninger af malerierne. Den er
skrevet af Hanne Mikkelsen.
Hvis du kan nøjes med mindre, kan du i
våbenhuset købe en lille pjece for 10 kr.
Nadveren
På buen ind til nordkapellet ses Den sidste
nadver. Fire af apostlene mangler dog. Jesus velsigner os. Han
sidder med den unge Johannes under sin arm.
Himmelkroningen
Jesus sætter en krone på Jomfru Marias hoved.
De sidder på en bred trone, to engle holder en baldakin op bag dem
så de indrammes. Til venstre for dem står Peter med sin nøgle, den
der giver kirken lov til at love de troende adgang til himmerriget.
Til højre står Paulus med det sværd han blev henrettet med.
Yderst til venstre knæler den hellige Frans af
Asissi i sin grå munkekjortel og viser sine stigmatiseringsmærker
frem. Yderst til højre er det Dominicus der grundlagde
dominikanerordenen, en anden tiggermunkeorden. Han har et mærkeligt
sylagtigt instrument rettet mod sin hals som jeg ikke har set nogen
god forklaring på.
Der er intet belæg for himmelkroningen af Maria
i bibelen, men paven gjorde det til et paveligt erklæret dogme. At
Frans og Dominicus deltager her ved himmelkroningen er et stærkt
indicium for at det var folk fra de to munkeordener som stod for
fastlæggelsen af udsmykningsprogrammet i Birkerød kirke.
Se billedsiden
Dommedag
Dommedagsbilledet viser Jesus som verdens
dommer. Han sidder på regnbuen og har jordkloden mellem sine fødder.
Han fremviser sine stigmatiseringsmærker og såret efter det spyd som
blev stukket i hans side. Ud af munden har han nådens lilje og
straffens sværd.
På hver side af Jesus står en engel med
lidelsens redskaber. Til venstre ses korset og de 3 nagler, korset
er grønt som livstræet, de er et. På den anden side står englen med
et ris og en pisk. De tre terninger som soldaterne brugte da de
spillede om Jesu tøj og tangen som naglerne blev trukket ud med, ses
også. Yderst knæler to engle som blæser i dommedagstrompeter.
Ovenover trompeten til venstre vises en pelikan
som hakker sig selv i brystet for på den måde at skaffe sine unger
mad. Et sindbillede på Jesus. Over trompeten til højre vises slangen
som det ondes symbol.
Begge sider, både det gode og det onde er med,
selv i dette magtfulde billede på Jesu almagt.
Sjælevejningen
Det centrale billede i hele udsmykningen er vel
sjælevejningen. Her udspilles kampen mellem liv og død, mellem
synden og nåden for fuldt orkester.
I midten står den som vi alle håber på og beder
til at hun vil hjælpe os på denne den yderste dag. Og hun gør det.
Hun beskytter alle de små forvirrede sjæle der kun kan finde ud af
at tilbede hende, i sin store grønne kappe. Og hun velsigner den ene
vægtskål med de gode gerninger så den bliver tungest, selvom en
djævel hager sig fast under den anden. Ærkeenglen Mikael hylder
hende med ordene, Ave Maria.
Til højre for hende står alle de gode op af
deres grave på dommens dag og med jublende gestus går de frem mod
vejningen. Forrest går to munke med deres ragede hoveder, også et
tegn på tiggermunkenes indflydelse på udsmykningen.
Til venstre er det derimod de onde som
afbildes. Yderst sidder en fed synder med jødehat, han ristes på
bålet mens en djævel hælder bly i halsen på ham gennem en bred
tragt.
En kvinde med fruetørklæde om hovedet har to
basilisker hængende i brysterne. Hun har sikkert hengivet sig til
utugt.
To mænd med hænderne op foran brystet som tegn
på fortrydelse. Ved dem er der et sværd og en morgenstjerne som tegn
på at de er straffede forbrydere, sikkert mordere. Så kommer en
selvmorder med et sværd igennem kroppen, en morder med dolk og spyd
og en der river sig i håret i fortvivlelse. Ovenover flyver et par
djævle af sted med to fortabte sjæle.
Nogle har tolket de syv personer som nogle der
repræsenterer de syv dødssynder.
De to helgener til højre for Maria er Birkerød
kirkes skytshelgen, Sct. Nikolaus med bispehue og Sct. Laurentius
med sit symbol, den rist han blev ristet på.
Se
billedsiden
Tilbage til forsiden
Juni 2009
|