Stop og se - på Danmarks kirker

 

   Birkerød kirke set fra kirkegården

Birkerød kirke                   Tilbage til forsiden

Se Birkerød kirke, tung og stor ser den ud udefra. Men inde er den lille, og man forstår at kirkens ejere gennem tiderne har måttet udvide den gang på gang.

Birkerød er en forvokset landsby, 20 km. nord for København. I dag er det en velhavende og selvbevidst forstad i Rudersdal kommune. Kirken ligger ved bygaden som er shoppingcenter idag, den ligger overfor Kvickly og et fint parkanlæg.

Hvis der er begravelse i kirken så man må slå en times tid ihjel, kan man ikke sætte sig ind på kroen som er kirkens nabo, for der er kinesisk restaurant. Tag i stedet cafeen. Tag også en slentretur i bygaden og nyd skulpturen af de svulmende og vitale badenymfer fra Bellevue-stranden. Se billedsiden.

Det er dejligt at gå rundt om kirken, kirkegården emmer af kultur og selvbevidste begravelser. Tårnet løfter sig med sine takker, hvide lisener og stræbepiller. Murene er arrede, på sydsiden ser man hvor skibet på middelalderkirken fra 1100-tallet ender i en flot kant af råt tilhuggede kampesten. I munkestenene ses små og store vinduer fra de mange udvidelser og ombygninger i 1300- og 1500-tallet.

Inde i kirken er den tidligere kvindedør blevet åbnet som indgang til det store nordkapel som også er åbnet ind til kirkeskibet.

Tidlig-gotiske kalkmalerier

Der er kun kalkmalerier i to af hvælvingerne, men hvilke malerier? De mange opulente lysekroner tager desværre noget af overblikket. Men det er fremragende motiver, malet i begyndelsen af 1300-tallet da skibet fik sine hvælvinger. Der er tale om en iscenesættelse af en livstolkning i en monumental billedserie.

Malerierne er tidlig-gotiske. Der er romanske elementer i dem som den symbolske og typebestemte figurfremstilling. Også vægten på at fremhæve sammenhængen mellem det gamle og det nye testamente er et romansk træk. Men billedernes baggrund er ikke malet blå og i nogle af malerierne er der en friere og mere levende persontegning, hvad der er gotiske træk.

Forskellen ses bl.a. i maleriet af Kain og Abels offer. Her er Kain tegnet med nedslået blik og hånden i bæltet – et udtryk for hovmod.  Hans hovmod ligger ikke i figurtegningen med i typologien, at han har hånden i bæltet. Det er noget der peger tilbage mod det romanske maleri.

Mens Abel med de glad klappende hænder og sit smilende ansigt er individualiseret, et kendetegn på den tidlig-gotiske kunst. Begge bærer datidens overklasses tøj, hættekjortler og bukser eller strømper i to farver. Hvornår fanger vore dages mode- og trendsættere den ide?

Syndefaldet

Vi må starte med begyndelsen. Skabelsen er ikke med i programmet. Man starter med syndefaldet. Der er to situationer i et billede: Eva og Adam spiser af æblet, og ærkeenglen jager dem ud efter at de har dækket sig med figenblade. Slangen har menneskehovede og krone på. Det er de ondes fyrste, Satan selv. Han vises altid i profil, det er farligt at se ham i øjnene. Se billedsiden

I den næste historie ofrer Kain og Abel til Gud. Abel som var hyrde, burde ofre et lam, men han ofrer korn ligesom Kain. Måske hænger det sammen med at bønderne i 1300-tallet ofrede korn som tiende til kirken. Man kunne ikke have at korn var ringere end et lam.

På næste billede slår den utilfredse Kain så sin bror ihjel med en kæmpestor æselkæbe. Med Eva og Adams syndefald var strid og brodermord kommet blandt menneskene. Noget som først Jesus offer rådede bod på.

Livets hjul og elefanten

Til venstre for brodermordet ses to billeder på livets grundvilkår. Først er der livshjulet hvor den unge konge til venstre der er på vej op, siger REGNABO (jeg vil regere). Kongen foroven siger REGNO (jeg regerer). Kongen til højre siger REGNAVI (jeg har regeret). Kongen under hjulet er død, mangler sin krop og siger SUM SINE REGNO (jeg er uden magt).

Midt i hjulet møder den påklædte konge som sjælen sin egen krop i form af et skelet med orme. Det hele er et Memento mori (Husk at du skal dø).

Længere til venstre møder vi et meget vellignende svin der står midt i en masse olden fra egetræet ovenover. Det gnaver i træet med sine skarpe kindtænder. Det samme gør fabeldyret på den anden side af træet. Det skraber i træet med sine horn. Det er sandsynligvis en elefant, den har en trompetlignende snabel og tykke ben. På ryggen bærer den et tårn med to kronede bueskytter. Maleren har tydeligvis aldrig set en elefant, han maler efter et billede af en som heller ikke har set en elefant, men som måske har fået fortalt om kampelefanter med tårne og munde som trompeter der kunne udstøde forfærdelige knald.

De fleste af de kloge er enige om at de to onde dyr angriber livets træ som et billede på de store modsætninger i livet. Det frugtbare, stærke og smukke egetræ er troen, Kristus og det gode i os, som angribes af det onde og af vore synder.

Et par kilder

Hvis du vil blive rigtigt klog på kalkmalerierne, skal du få fat på den lille bog der hedder Kalkmalerierne i Birkerød kirke. Den er udgivet af Birkerød Lokalhistoriske forening i 1996. Den er meget indsigtsfuld. Den fremlægger bl.a. forskellige tolkninger af malerierne. Den er skrevet af Hanne Mikkelsen.

Hvis du kan nøjes med mindre, kan du i våbenhuset købe en lille pjece for 10 kr.

Nadveren

På buen ind til nordkapellet ses Den sidste nadver. Fire af apostlene mangler dog. Jesus velsigner os. Han sidder med den unge Johannes under sin arm.

Himmelkroningen

Jesus sætter en krone på Jomfru Marias hoved. De sidder på en bred trone, to engle holder en baldakin op bag dem så de indrammes. Til venstre for dem står Peter med sin nøgle, den der giver kirken lov til at love de troende adgang til himmerriget. Til højre står Paulus med det sværd han blev henrettet med.

Yderst til venstre knæler den hellige Frans af Asissi i sin grå munkekjortel og viser sine stigmatiseringsmærker frem. Yderst til højre er det Dominicus der grundlagde dominikanerordenen, en anden tiggermunkeorden. Han har et mærkeligt sylagtigt instrument rettet mod sin hals som jeg ikke har set nogen god forklaring på.

Der er intet belæg for himmelkroningen af Maria i bibelen, men paven gjorde det til et paveligt erklæret dogme. At Frans og Dominicus deltager her ved himmelkroningen er et stærkt indicium for at det var folk fra de to munkeordener som stod for fastlæggelsen af udsmykningsprogrammet i Birkerød kirke. Se billedsiden

Dommedag

Dommedagsbilledet viser Jesus som verdens dommer. Han sidder på regnbuen og har jordkloden mellem sine fødder. Han fremviser sine stigmatiseringsmærker og såret efter det spyd som blev stukket i hans side. Ud af munden har han nådens lilje og straffens sværd.

På hver side af Jesus står en engel med lidelsens redskaber. Til venstre ses korset og de 3 nagler, korset er grønt som livstræet, de er et. På den anden side står englen med et ris og en pisk. De tre terninger som soldaterne brugte da de spillede om Jesu tøj og tangen som naglerne blev trukket ud med, ses også. Yderst knæler to engle som blæser i dommedagstrompeter.

Ovenover trompeten til venstre vises en pelikan som hakker sig selv i brystet for på den måde at skaffe sine unger mad. Et sindbillede på Jesus. Over trompeten til højre vises slangen som det ondes symbol.

Begge sider, både det gode og det onde er med, selv i dette magtfulde billede på Jesu almagt.

Sjælevejningen

Det centrale billede i hele udsmykningen er vel sjælevejningen. Her udspilles kampen mellem liv og død, mellem synden og nåden for fuldt orkester.

I midten står den som vi alle håber på og beder til at hun vil hjælpe os på denne den yderste dag. Og hun gør det. Hun beskytter alle de små forvirrede sjæle der kun kan finde ud af at tilbede hende, i sin store grønne kappe. Og hun velsigner den ene vægtskål med de gode gerninger så den bliver tungest, selvom en djævel hager sig fast under den anden. Ærkeenglen Mikael hylder hende med ordene, Ave Maria.

Til højre for hende står alle de gode op af deres grave på dommens dag og med jublende gestus går de frem mod vejningen. Forrest går to munke med deres ragede hoveder, også et tegn på tiggermunkenes indflydelse på udsmykningen.

Til venstre er det derimod de onde som afbildes. Yderst sidder en fed synder med jødehat, han ristes på bålet mens en djævel hælder bly i halsen på ham gennem en bred tragt.

En kvinde med fruetørklæde om hovedet har to basilisker hængende i brysterne. Hun har sikkert hengivet sig til utugt.

To mænd med hænderne op foran brystet som tegn på fortrydelse. Ved dem er der et sværd og en morgenstjerne som tegn på at de er straffede forbrydere, sikkert mordere. Så kommer en selvmorder med et sværd igennem kroppen, en morder med dolk og spyd og en der river sig i håret i fortvivlelse. Ovenover flyver et par djævle af sted med to fortabte sjæle.

Nogle har tolket de syv personer som nogle der repræsenterer de syv dødssynder.

De to helgener til højre for Maria er Birkerød kirkes skytshelgen, Sct. Nikolaus med bispehue og Sct. Laurentius med sit symbol, den rist han blev ristet på.

Se billedsiden

Tilbage til forsiden

Juni 2009