Färløv kyrka                        Tilbage til forsiden        

Se Färløv kyrka. Den ligger ca. 10 km nord for Kristiansstad i det østlige Skåne. Når man kommer fra syd, standser man måske ved en i øjnefaldende runesten i vejkanten. Indskriften kan ikke tydes, men på skiltet ved siden af fortælles at den systematiske botaniks fader, Linné, observerede at der var talrige bautasten og skibssætninger på egnen da han var der i 1700-tallet.

Wrangel

Lidt længere fremme er der et endnu mere iøjnefaldende monument, en meget stor, grå mindesøjle for godsejeren Carl Adam Wrangel. En mindesten for hvad? Spørges der pædagogisk på stenen. Og svaret er: Se disse dyrkede marker. Denne dejlige landsby. Og spørg hos de taknemmelige undersåtter som rejste stenen. Og så kan man øve sig på romertallene hvis man vil vide hvornår.

Man kommer næsten til at tro på at undersåtterne faktisk var taknemmelige. Om godsejeren fortæller kyrkvårdmästarinnan i kirken senere at han ejede 20 godser på egnen og at han selv grundlagde 9 af dem. Se søjlen

Kirken og dens vagtmester

Kirken ligger lidt længere fremme, lige før vejen mod Norra Strö drejer fra til venstre. Den er flot, markant og symmetrisk med sit dobbelttårn og sine to store sidekapeller der gør den til en korskirke. Man må ringe efter graveren eller kyrkvårdmästarinnan, men hun bor lige ved siden af og kommer med det samme. Hun er en venlig, snakkesalig og interesseret kvinde som starter med at fortælle at de danske besøgende har så gode bøger om kirken når de kommer på besøg. Det er noget der ikke findes på svensk.

Jeg henter de to medbragte bøger af Axel Bolvig, Den ny billedbibel og Danmarks kalkmalerier. Først nyder vi sammen billedet fra kirken i Den ny billedbil. Derefter gennemgår vi kalkmalerierne efter udlægningen i Danmarks kalkmalerier.

Kalkmalerierne

Malerierne er fra ca. 1500 og tilskrives Anders Johansen. De er i korhvælvets buer. De afbilder de syv varsler om dommedags komme. Det er meget levende og livfulde billeder af middelaldermennesker i de tidløse situationer der bebuder at den sidste dag nærmer sig. Bogen siger at de er hårdt restaurerede, så konservatoren har i sin tid hjulpet på de beskadigede billeder da de blev fremdraget under lag af hvidtekalk. Se kalkmalerierne

Dommedag

I den østlige bue som er den menigheden ser bedst, skildres hvordan byer styrter sammen, og 3 mænd flygter med hænderne for ansigtet for at beskytte sig. Nedenunder ses Ezekiel og kong David som profeterer om den kommende undergang og peger på kirkens alter som vejen til frelse. Til venstre ses måske Gud som starter dommedag og en mand som belærende peger på den og siger til tilskuerne: Se hvad der venter.

Den karseklippede

I den sydlige bue skildres det første og andet tegn på dommedag. Til venstre rejser havet sig, og til højre trækker det sig tilbage. I hvert billeder står to personer, hvem er de? Kan det være stiftere, de som betalte for kirken, datidens Wrangel-familier? Men læg også mærke til det næsten skægløse ansigt i rosetten lige under den venstre herremands fod. Det må være en ung mand, han er karseklippet, mens alle andre mænd har masser af skæg og hår. Kan det være maleren selv, Anders Johansen?? Dengang var det måske kunstnerisk og bohemeagtigt at være karseklippet og skægløs, modsat i dag. Profeten nederst til højre er kong Salomon. Se den karseklippede

Fugle der ikke tør spise

I vestbuen ses først havets uhyrer der dukker op, heriblandt en havfrue og en havmand og dernæst at havet brænder. De som profeterer om det nederst er kong David og Jeremias. Igen står der belærende personer højt over havet på nogle klipper.

I den nordlige bue skildres det femte og sjette tegn: Træer dækkes af blod og fuglene der ikke tør spise. Profeterne er Job og Esajas. Igen er der i profeten til venstre et mystisk ansigt i den dobbelte firkant. Ansigtet rækker tunge ad os. Det er en såkaldt vrængemaske, et modbillede til alt det belærende og hellige.

Gotisk borgkirke

Kirken i øvrigt er spændende ved sine vidnesbyrd om overgangen fra den danske til den svenske tid. Tilbygningen i 1700-tallet af et stort nord- og sydskib der gør den til en korskirke. Den oprindelige kirkes skibs mure er revet ned og erstattet af mure af store kvadersten med rødmalede fuger og med høje antikke søjler og ”romanske” buer der bærer taget. Det giver kirken som helhed et historiserende præg af gotisk borgkirke.

De fines indgang

Bagest i skibet ses portalen som herremændene og deres familier gik ind i kirken gennem i middelalderen. Den er i dag barrikaderet. På ydersiden af kirken ses resterne af den fine portico eller ligefrem loggia som markerede de fines indgang. Se de fines indgang

Prædikestolen

Prædikestolens fornemste felt prydes af Christian d. fjerdes navnetræk. Han var meget aktiv på disse kanter. Han befalede at middelalderbyen Vä skulle nedlægges og flyttes til den nybyggede by Kristiansstad, som lettere kunne forsvares mod svenske angreb.

Prædikestolen er meget flot skåret. Temaet er de fire evangelister, Johannes med englen der rækker ham blækhornet, Markus med oksen osv. Mellem evangelisterne er skåret gudinder der repræsenterer retfærdigheden (med en vægt), kærligheden (med et barn), troen og håbet (med due og anker). Læg mærke til renæssancens vrængemaske, en såkaldt groteske som retfærdighedens gudinde står på. Se prædikestolen

I kirken er der ellers adskillige flotte våbenskjolde og epitafier (mindetavler) både fra den danske og den svenske tid. På korets vægge er opmalet to våbenskjolde fra 1651 for hr. Ebbe Ulfeldt og fru Hedvig, grevinde af Slesvig. Det er skrevet på en sjov blanding af dansk og tysk: Fru Hedevich grøffinde. Se våbenskjoldet

Det mærkes at kirken gennem hele sin levetid har haft rige og gavmilde stormænds og kvinders bevågenhed.

To tårne og en diskret skorsten

Udefra set er kirken imponerende velholdt og velproportioneret med sin to tårne og de store sideskibe, selvom den oprindelige kirke næsten forsvinder i de følgende århundreders indpakning.

Oktober 2008