Farsø kirke                     Tilbage til forsiden

 Se Farsø kirke. Den står i herlige, fint tilhuggede kampesten med hvidt tårn og blytag. Den er ikke himmelstræbende, men tung, jordbunden som den oprindelige romanske kirke i endnu højere grad har været da blytaget var fladt. Kirken er et harmonisk hele med det lave, brede våbenhus mod nord. Farsø ligger i Himmerland, midt imellem Viborg og Løgstør, 50 km sydvest for Ålborg.

Johannes V. Jensens by

Allerede på vej til byen fra syd mindes man om at det er Johannes V. Jensens by. På bakken lige syd for byen, hvor Johannes V. som dreng løb op og skreg sin udlængsel ud, står nu en stor, monumental mindesten med et vers fra Hvor smiler fager du danske kyst.

Jensens navn står intetsteds på stenen. Da den blev stillet op i 1960, 10 år efter forfatterens død, var det fuldstændigt utænkeligt at man ikke vidste at Farsø hørte sammen med Danmarks største digter, og at han var forfatter til den kendte Danmarkssang.

Bagpå stenen som er en istidsblok, fisket op i Kattegat, har billedhuggeren Mogens Bøggild hugget nogle af de dyr der vandrede ind i Danmark da isen trak sig tilbage. Se stenen

Kirken

På nordsiden af kirken er de oprindelige små, romanske vinduer bevaret. De står med fint huggede stenrammer i muren. Det er en af de mure som Martin A. Hansen beskriver på følgende måde i Orm og tyr: ”Nu oplever da graastenen sin sidste forvandling, og nu faar den endda lov at vise sine indre, rige farver, tit en glimten som sad der tusind ædle stene i fladen. Saadan sidder kampestenene i kvaderkirken.” Se muren

Familiestrid

På sydsiden af kirken, lige ved den gamle mandsdør der nu er tilmuret, ligger det Jensenske familiegravsted og oser af familiestrid. Hvor er Johannes V? Søster Thit ligger der, og hun og de tre andre søstre har omhyggeligt underskrevet sig på gravstenen for forældrene. Men den hovmodige Johannes ville ikke ligge der. Han ligger på den fine Frederiksberg kirkegård, der hvor han mødte Darwin. Og han ville ikke være med i søstrenes fælles sten.

Helt op mod kirkevæggen har egnens folk rejst en høj sort mindesten for deres dyrlæge gennem 50 år. Han kigger ud i luften fra relieffet på toppen, amatørastronom og spiritist. En streng, krævende og fraværende far for Johannes, Thit og de andre børn. Se stenene

Tue og Columbus

Så går vi ind i kirken. I våbenhuset står en runesten til minde om Tue, der uden tvivl var søfarer og viking, for nederst på stenen, under runerne, er ristet et langskib, hvad der er meget sjældent set på en runesten. Langskibet har hverken mast eller ror, men stævn og agter er fint løftede. Stenen der er fra ca. år 1000, blev fundet i 1955. Johannes V. ville have elsket at blive bekræftet i at himmerlændinge var vikinger og søfarende. Se runestenen

Den gode Jensen var som bekendt overbevist om at Columbus stammede fra de Cimbrere (himmerlændinge) som i folkevandringstiden drog til Norditalien. Jensens vigtigste begrundelse var mandens eventyrlyst og vovemod som måtte stamme fra de jyske rødder. Desuden berettede en kilde at Columbus var rødhåret.

Jensen ville have skrevet en myte om vikingen Tue og hans brødre Toste og Esben som rejste stenen efter ham. Men myten ligger der på en måde allerede Læs blot den del af Den lange rejse, som hedder Skibet. Historien om Columbus er også fra Den lange rejse.

Magi i koret

Vi går gennem syddøren med den fine portal og kigger på det halvrunde tympanon ovenover. Man kan ikke rigtigt se det udhugne motiv, vi må til bøgerne hvis vi vil læse det.

I kirken ser vi at koret antyder hvordan det har været i den oprindelige, romanske kirke. En tung, markant korbue adskiller de gejstliges område fra de ikke indviedes. Der er et fladt bjælkeloft og et lille nordvindue. Sydvinduet er dog forstørret så der kommer mere lys ind. Det skal måske kompensere for at man har tilmuret det oprindelige østvindue.

Det må have givet en fantastisk og magisk virkning til morgengudstjenesterne i den mørke middelalderkirke at have set solens stråler kastet ind på korset i kirken. Først hang strålen som en støvet lanse af lys der pegede op i loftet, derefter sænkedes den langsomt, til det magiske øjeblik indtraf hvor strålen ramte krusifixet på alteret. Guds velsignede sol som lånte betydninger fra den hedenske tids soldyrkelse. En soldyrkelse der er det centrale element i de skandinaviske helleristninger fra bronzealderen, helt tilbage fra 1800 år før Kristus. Så soldyrkelsen har siddet dybt i folk. Se koret og døbefonten

Thits epitafium

I Farsø kirke står alterguldet fremme, sikkert fordi det meste er messing. Dåbsfadet i døbefonten ligger der også, ciseleringen er næsten væk, grundet kraftig pudsning. Motivet i fadet er, logisk nok, bebudelsen. Gennem dåben bliver det lille barn Guds udvalgte.

I koret Hænger Thit Jensens epitafium, mindeplade, over præsten Sørren Hansøn Wiborig – retskrivningen lå ikke fast dengang. På billedet ses at han og hans kone havde 7 børn, 2 drenge bag faderen og 5 piger bag moderen. Og så er der det lille svøbelsesbarn imellem dem, som sikkert er død under barselen. Se epitafiet

Thit Jensen fandt epitafiet på et loft i en meget dårlig forfatning og bekostede istandsættelsen. Når Thit fattede så stor kærlighed til det, skyldtes det sikkert de 8 børn på billedet. Thits livsværk var, udover hendes forfatterskab, kampen for frivilligt moderskab, eller for retten til at få en abort som vi ville sige i dag. Se Thits epitafium

Thit

I Thits erindring sad de uudslettelige minder om moderens frygtelige skrig i barselssengen, og om den støttesadel med jernstativ i, som moderen måtte gå med siden den ældste søn, Johanns V.s, fødsel, fordi fødslen havde beskadiget hendes rygsøjle. Sadlen skar ned i hendes hofter, og de 10 følgende graviditeter var ekstremt smertefulde for hende.

Andre mener at Thit blev så glad for epitafiet fordi de udskårne englehoveder på det lignede hende selv. I sine unge dage var hun Himmerlands smukkeste pige. På sine ældre dage var hun en rund, skrap og cerutrygende madamme der turde stå op imod enhver, selv sin berømte bror. Se hendes mindestue i samme hus som byens turistinformation, og læg mærke til hendes smalle, stærke mund der går igen på alle fotos og malerier.

Johs. V. Jensens museum lidt længere nede ad gaden består i det hus han blev født i og et nytilbygget, fornemt anneks bagved. Sommeren 2008 ventede man på at byrådet skulle bevilge 1,2 millioner kr. til at flytte nationalmuseets mindestue for digteren til Farsø, så der blev noget at sætte i de fine rammer.

Kalkmalerier

Der er kun frilagt kalkmalerier i kirken i hvælvet nærmest koret. Kalkmalerierne titter igennem i de firkanter hvor pudsen er taget af, de er utydelige. Kun i et af hvælvets trekanter ses en varm fødselsscene hvor Maria knæler i bøn foran Jesusbarnet der ligger på nogle strå på jorden. Josef kommer med en stor kop kaffe til Maria.

Nedenunder sidder en plump engel på en fornem stol med et scepter. Et det Gud? Med vinger, nej? Borten under englen ender i et slangehovede. Synden er altid nærværende. Se kalkmaleriet

Juli 2008.