Hedensted kirke                                                                       Tilbage til forsiden

Se Hedensted kirke. Hedensted ligger i Østjylland, mellem Vejle og Horsens. Det er en lise endelig at nå frem til kirken. Først passerer man de nordlige områder af byen med et rodet og grimt industrikvarter præget af hastigt voksende virksomheder der ikke har tid og penge til orden og æstetik. Så kommer man gennem et villakvarter fra første halvdel af 1900-tallet med pæne, provinsielle småhuse. Når man så endelig tror at nu kommer der en gammel bykerne, så mødes man af tilfældigt lagte institutioner omkring en plads der er ved at blive renoveret, et udvidet gadekryds hvor kirken ligger og helt domineres af en stor og bred centralskole.

Men kan man se bort fra omgivelserne, er der ikke noget i vejen med denne store landsbykirke fra 1100-tallet.

Emmy

Udenfor kirken sidder en ældre dame og hviler ud på sin vej hjem fra indkøbscentret. Hun er pensionist og flyttede til byen for 8 år siden da hun blev alene, og fordi datteren boede i Hedensted.

Hun har sin rulletaske med og må hvile fordi hun har dårlige lunger. Men hun bor i en dejlig lille ældrebolig hun selv kan holde, og hun kan godt lide Hedensted. Man kommer hinanden mere ved end i Horsens. ”Hvad mere kan man ønske”, gentager hun.

Tungt og let

Kirken er aflåset. Da man for et års tid siden skulle til at lægge varme i gulvet, opdagede man noget meget interessant. Så Nationalmuseet og Horsens museum har været i gang i næsten et år. Nu er udgravningen forbi og de har støbt gulv, forklarer graveren, mens han låser op. Nanna Holm fra Horsens museum som har deltaget i udgravningerne, er ved at skrive eksamensopgave om kirken og udgravningerne, fortæller han.

Vi går igennem våbenhuset der ligger mod syd, og igennem den øde kirke til et nytilbygget anneks i tilknytning til kvindedøren mod nord. På ydermuren over kvindedøren er der udhugget to kugler i to kvadre. Hvad betyder de mon, undrer vi os.

Da de åbnede kvindedøren i forbindelse med anneksbyggeriet, stødte de på et kalkmaleri. Det tog nationalmuseets folk af væggen. De smurte lim og tapetklister på, varmede op, og pludselig stod de med et helt kalklag med maleriet på. Det var utroligt tungt, fortæller graveren.

Siden blev kalkmaleriet i en helt korrekt gengivelse sat op bag en pleksiglasplade. Nu vejer det næsten ingenting. Men vi kan ikke se det, det er pakket ind og står der i annekset indtil kirken skal genindvies til november.

Udgravningen

Inde i kirken, er der optegnet to store firkanter på ca. 2 gange 2 meter ud for nord- og syddøren. I skibet og især i koret er der tegnet runde cirkler hvor arkæologerne har fundet stolpehuller fra den tidligere trækirke. De skal også markeres i klinkegulvet der skal lægges ovenpå cementgulvet. Se det indre af kirken.

Da man for et års tid siden fjernede det gamle gulv, fandt man noget meget interessant. Det viste sig at da man byggede den oprindelige romanske stenkirke i 1100-tallet, havde man ladet gulvet skråne lidt med terrænet. I gotisk tid udbyggede man kirken med tårn, våbenhus og hvælvinger. Samtidig gjorde man gulvet vandret ved at fylde op i den lave ende.

Det betød at man for et års tid siden kunne finde det oprindelige gulv med en række interessante fund og nogle vigtige murrester fra den oprindelige stenkirke, udover sporene fra trækirken.

Dåbskirke

Blandt andet fandt man en mønt fra ca. 1160, så man nu kan datere kirken til før 1150. Men det mest interessante var de to store firkanter. Det viste sig at være brønde Der var en stenforing, og i ca. 2 meters dybde fandt man et fedtet lag.

Arkæologernes bedste teori er at det har været brønde til dåb af mange mennesker på en gang, i sammenhæng med trækirken.

Massedåb

Harald Blåtand erklærede som bekendt Danmark for kristnet i 965 i det nærliggende Jelling hvor han havde sin kongsgård. Men derfor var danskerne langt fra kristne, længe sloges den nye religion med asatroen. Man har fundet døbefonte fra 100-tallet med et kors på den ene side og en Thorshammer på den anden. Så var man på den sikre side.

Meget tyder på at den individuelle dåb af de mange enkelte danskere er foregået som massedåb af voksne i særlige dåbskirker, således at de efter dåben havde lov til at betræde de indviede kirker.

Hedensteds trækirke kan i starten af 1000-tallet have fungeret som en sådan dåbskirke, hvortil en stormand kom med alle sine frie undergivne og lod sig døbe for derefter at deltage i Gudstjenesten. Mange havde måske en amulet eller en Thorshammer på sig ved den lejlighed.

Den stående Kristus

Selvom kirken er støvet og beskidt efter jordarbejderne, kan vi godt se nogle fine kalkmalerier.

Over alteret, i apsis, står den tronende Kristus i sin regnbue, sin mandorla med et fint ord. Det er fast inventar i de fleste romanske kirker fra Byzans/Istanbul over Rom og til Hedensted. Det særlige ved Hedensteds mandorla er at Kristus står op. Alle andre steder sidder Kristus på en tronstol. Men her nærmest træder han ud af regnbuekransen, måske for at overrække Peter og kirken nøglen til paradis. Peter modtager i hvert fald nøglen lige til venstre for Kristus.

Til højre for Kristus er en meget flot skildret Paulus. Man bliver så glad for hans ansigt, men lidt skuffet når man får at vide at det er ”hårdt restaureret”. Det betyder at en af de tidlige restauratorer har hjulpet kalkmaleren der hvor der manglede noget. Se Kristus og Paulus.

En glad og velnæret konge

Majestas-billedet, den tronende Kristus, er malet omkring år 1200 og er et af de stærke, romanske billeder. Senere har en anden maler tilføjet flere billeder. Ovenover Kristus i mandorlaen sidder Gud som en glad og velnæret konge og fremviser sin korsfæstede søn. På sønnens hoved sidder helligånden i form af en due.

I det næste hvælv ses en jagtscene hvor en fornemt klædt mand skyder en hjort med gevær. Og Adam og Eva ses ved kundskabens træ, hvor en tyk slange lokkende rækker et æble ud mod Eva. Begge billeder er næsten skjult i en vildvoksende ornamentik af planteranker og blomster. To steder gemmer der sig en skade i ornamentikken. Skaden er Satans fugl. Han er altid på spil i det skjulte. Se billederne.

Stenrelieffer

Udenpå kirken hænger der flere interessante stenrelieffer. På et står ærkeenglen Mikael og strides med en stor djævel om en vægt og de sjæle som er i den. På to af korets hjørne er der hugget nogle primitive løver i kvaderstenen. Der er også et par dyr mere på korets østvæg.

Indgangsdøren mod syd har en flot hugget tympanon, en halvrund overliggersten, med en fin korsfæstelsesscene. Man ser Jesus på korset, til højre jager en soldat sit spyd i siden på ham, til venstre står en anden med hammeren i hånden. Maria og Johannes døberen er også til stede.

Der er også en tympanon over syddøren, men her er der ikke noget i billedfeltet. Måske har der ikke været tid eller penge til at gøre stenen færdig. Måske er det et udtryk for at vi mennesker ikke skal gøre tingene perfekte. Det tilkommer kun Gud. Se reliefferne.

Den fede pølse

Hedensted kirke ligger som en lille juvel midt i den fede pølse. Den fede pølse kaldes det bælte af byer og bylignende bebyggelser der vokser op omkring den jyske motorvej fra grænsen og til Ålborg. Store fabriksbygninger, kæmpemæssige kølehuse og transportcentraler med tusindvis af lastbiler og prangende glaspalæer for tidens nye guder: luksusbilerne i guld og sølv.

Juli 2008