Melby kirke set fra møllens hat. Oldtidshøjene ses i baggrunden. 

Melby kirke                               Tilbage til forsiden     

 Se Melby kirke. Set fra de 5 oldtidshøje ligger den mellem grønne træer. Den ses over Melbys gårde og med den sorte mølle ved sin side. Den er rød af sine teglsten i tårnet og på gavlen af koret. Der er hvide lisener som det hedder med et fint ord, i tårnets og korets murværk. Melby ligger i Nordsjælland, mellem Frederiksværk og Hundested. Se kirken fra oldtidshøjene.

Er engle mænd eller kvinder?

Inde i kirken er der nogle vidunderlige kalkmalerier, så tæt på og så farvestærke at de næsten slår os omkuld og tager os med tilbage til en helt anden og lige så mystisk tid.

I den første hvælving til højre for indgangsdøren er der store billeder af en okse, en ørn, en løve og en helt vidunderlig engel. Det er de 4 evangelister der har hver sit symbol, et i hvert af hvælvets 4 trekanter. Englen står med et uudgrundeligt smil og leder tanken hen på dem gamle diskussion om engle er mænd eller kvinder. På den ene side har de mandenavne: Mikael og Gabriel fx På den anden side har de aldrig skæg, så det er en speciel mandetype. Englen her har en lang kjortel på og kæmpestore vinger. Se englen, ørnen og løven.

Jeriko-rose

I det næste hvælv hen mod koret er der en masse blomsterornamentik. Mod nord ses et solsymbol med ansigt og vinger. Men hov, ud af to af blomsterne stiger en mand og en kvinde. De andre blomster ser også mystiske og dobbelttydige ud. Er det fikserbilleder, altså billeder med et dobbelt indhold? Det ser ikke sådan ud for vores trænede billedlæserøjne. Men for et middelaldermenneske der stort set ikke så andre billeder end disse i kirken, har det været meget æggende billeder som har sat sindet i voldsom bevægelse, mens præsten lirede en masse latin af og sindet var stemt og åbent. Se blomsterne.

Fra gammel tid og fra tatoveringer kendes begrebet Jeriko-rose, en bestemt rosentype der kunne udformes så kunstfærdigt at der inde i den flotte og detaljerede rose dukkede et et kvindeligt kønsorgan op som et fikserbillede.

Indtil Jeg finder dig

Jeriko-rosen spiller en vigtig rolle i John Irvings murstensroman: Indtil jeg finder dig. I romanen beskrives den således: Skjult i rosens kronblade er den anden blomsts kronblade. Man kan se en vagina i en Jeriko-rose, men kun hvis man ved hvad man skal kigge efter. Som Jack en dag skulle finde ud af: Jo sværere det var at få øje på vaginaen, jo bedre var tatoveringen.”

Tilbage til blomsterornamentikken: Til højre for kvinden i blomsten ses en mellemting mellem et narrehovede og et stykke ornamentik. I hvælvet over koret ses flere blomster, bl.a. en stor, central himmelrose i rødt og gult som dog skæmmes voldsomt af et gammelt, elektrisk stik.

Tidernes sammenstød

I koret står også, umotiveret, et gammelt, grønt stolestade med skuffedarium til præsten. Alterbilledet fra 1800-tallet viser tilbedelsen i ørkenen, nedenunder det hænger et typisk vævestykke fra 1960erne, hvor datidens mode dikterede enkel, dansk design. I sandhed et tidernes sammenstød, og det står vi midt i og udgør den 5. eller 7. dimension. Se alteret.

Englen med blækhuset

Går vi tilbage mod vest, mod tårnet, møder vi først den middelalderlige døbefont. Vi noterer os at den er hugget af to sten som derefter er sat sammen. Stenmesteren har hugget en enkelt snoning i den øverste kant. Alterfadet mangler, de danske kirker er ofte udsat for tyveri.

I prædikestolen møder vi vores engel og evangelist igen. Englen står poetisk og holder det blækhus som evangelisten dypper sin store fjerpen i. ”Iohannes Andreæ,, F   Anno Domini 1609” har den stolte træskærer signeret sig. Nedenunder hans bomærke. F må stå for fecit, som på latin betyder ”gjorde den”.

Narremasken

Vi passerer indgangsdøren på vej tilbage i kirken og tænker på at der i romansk tid var en dør overfor til kvinderne. Vi lægger mærke til at døren ganske rigtigt er rundbuet som de romanske døre og vinduer skal være.

I det næste hvælv er der ikke meget kalkmaleri og dog, hvad er det? Til højre ser vi en narremaske med et rigtigt hul som mund. Der var masser af humor og hverdag med i kirken for datidens kirkegængere.

I nederste Hvælvbue ser vi kalkmaleriernes historie anskueliggjort. I en firkant er det tykke, hvide pudslag slået af, og frem dukker en del af et kalkmaleri. Kalkmalerierne har i århundreder været overkalkede. Se malerierne.

Orglet

I hvælvet under tårnet ser vi hvordan en snarrådig orgelbygger skaffer plads til sit monstrum. Rummet er for lille til det store orgel, men så stiller han bare alle de store, dybe træpiber på et lille plateau til venstre, usynligt, men ikke uhørligt.

Våbenhuset

Våbenhuset er nyere og påklistret, det ses straks på døren fra kirken, der er fin, smal og rundbuet inde i kirken, mens den er stor og firkantet ude i våbenhuset. Måske var det billigere at lave en firkantet dør.

I våbenhuset er der også en ophængt mindesten for den lærde ”Wellerd Her Hansandersen”. Læs selv videre.

Som i så mange andre kirker ligger der på en hylde et særtryk af ”Danmarks Kirker”, udgivet af Nationalmuseet. Afsnittet om Melby kirke fylder 25 tættrykte sider, s. 1609-1634, så der er nok at gå i gang med for den der rigtigt vil vide.

Minsandten om kirken ikke også har en gæstebog, som vi straks skriver en hilsen i. Men vi læser også lidt tilfældigt hvad andre har skrevet. Fx ”Grandma lived here at Kirkebakken by the church”. Grandma blev mormon engang i 1850erne og emigrerede til mormonernes egen stat, Utah. Nu har børnebørnene været på besøg fra Utah, USA. Se gæstebogen.

Kirkemurene fortæller

Står vi udenfor ved kirkens nordmur, ser vi igen tidernes sammenstød i de mange tilbygninger. Der er 4-5 forskellige slags munkesten og mursten udover de oprindelige kampesten. Vi ser at kampestenene er pænest tilhuggede der hvor de udgjorde hjørnet af det oprindelige kirkeskib. Dengang var der et mindre kor af kampesten. Senere har man revet koret ned for at bygge et større kor af munkesten. De oprindelige kampesten fra koret er så brugt andre steder som fundament eller basis i tårnet.

Da det i 1400-tallet blev mode at kirkerne skulle have gotiske hvælv og tårn, fik man problemer med murene som var bygget til at klare det lodrette pres fra det flade trætag med blydækning. Derfor måtte man bygge tykke piller inde i kirken og støttende stræbepiller udenfor.

Dele af muren har murstensornamentik i teglstenene under taget, man ser også antydningen af den oprindelige kvindedør dukke frem bag en stræbepille. I tårnet er der en lillebitte dør til den snævre trappegang til klokkeren når han skulle op og ringe. Se nordmuren.

Panduro was here

Graveren, Asger, kan vise Leif Panduros gravsten frem, Panduro boede sine sidste år i det nærliggende Asserbo, hans enke bor der stadig. Se gravstenen.

Han kan også vise den kendte Svend Bjerres sten frem, men vi kan ikke huske hvem han var. På stenen står der imidlertid at han var ”parodist og komiker” og døde i 2003. Og så dukker der billeder frem fra fortidens revyer, fx  med den blaserte Jens Otto Krags karakteristiske stemme.

Melby mølle

Endnu højere end kirken ligger den sorte, velholdte mølle der også er en attraktion i Melby.

Den er fra 1878 og har kørt indtil 1950. Den holdes af vindmøllelauget og den står med vinge, kværne, tandhjul helt intakt. Det er spændende at klatre de 4-5 etager op til selve møllehatten hvor den vældige aksel fra vingerne kommer ind og via tandhjul overfører sin skrå kraft til en lodret stående aksel som så via mange små tandhjul drejer flere kolossale kværnsten så melet kunne males mellem dem og underliggerne.

Man forestiller sig hvilket bulder og brag der har været når vingerne snurrede og hele træhuset rystede og dirrede. Se også den kolossale perse eller bremse øverst oppe og tænk på hvad man kunne gøre i stormvejr, når vingerne kørte hurtigere og hurtigere og nav og tandhjul begyndte af ryge så man måtte hælde vand på.

Læs om en katastrofal møllebrand i Martin A. Hansens Jonatans rejse.

Vindmøllelauget har sat instruktive tavler op rundt om i møllen, så det er virkelig en oplevelse af gå på opdagelse i møllen, fx i en overenskomst for møllesvende fra starten af 1900-tallet. Se overenskomsten.

Kim og Skriver

Bønderne kunne køre ind under møllen og få deres kornsække hejset op og melsække ned.

Og lige her, over denne gennemkørsel møder vi Kim og Skriver, hver med en kæmpestor kyllingesandwich som de fornøjede kæmper med. Nedenunder står deres to avancerede knallerter som de drøner rundt på.

De er på tur, på opdagelse til sådanne steder som her. De skal i gymnasiet om et år. Her i sommerferien arbejder Kim på Dansk stål – som ikke er stålvalseværket, men som viderebearbejder stålet. Han har råd til at gå til flere fester end Skriver. Skriver keder sig. Dog ikke i dag hvor Kim har fået fri. Sandwichene er købt det bedste sted på hele Halsnæs, i dineren på Melby Møllevej, den være hermed anbefalet. Se Kim og Skriver.

Kordegn eller kirketjener

På kirkekontoret som er nabo til kirken og ligger i det eneste toetages hus i Melby, møder vi Bente Bruun som er formand for menighedsrådets aktivitetsudvalg, og kordegn Birgit Husted. Bente fortæller hvordan de fylder kirken til arrangementer med glasspillere fra Århus, som giver koncert i den gamle kunstart, eller til den kommende gospelkoncert hvor man skal komme i god tid hvis man vil have billet.

Birgit fortæller at sogne med over 5000 indbyggere har ret til en kordegn, ellers har præsten bare en sekretær. Kordegnen står for den centrale registrering af befolkningen, fødsler, død og navneændring. Det sidste giver meget arbejde i disse år. Men også kirkens hjemmeside skal oprettes og ajourføres. Birgit er på halv tid, hun er ikke kirketjener mere. Efter 17 år hvor alle weekender var besatte med gudstjenester, er det dejligt kun at have det administrative arbejde på kirkekontoret.

Juli 2008.