Hjärsås kirke

I 1786 flygter Goethe fra en tilværelse som statsmand og forlystelsesråd i Weimar. Goethe er på det tidspunkt 37 år og den fejrede forfatter til Den unge Werthers lidelser. Goethe følte at han var gået i stå på det kunstneriske og personlige plan, og drømmebilledet om Italien som et lokkende Arkadien, et paradis blev mere og mere levende for ham.

Han har selv givet længslen mod Italien et udtryk der har lokket og draget tusinder af andre til det forjættede land: Kennst du das land wo die citronen glühn.

Goethes metode, Goethe ser

I Italien oplever Goethe naturen, byerne, de antikke ruiner, kunsten. Han udvikler en metode til at komme i kontakt med det han ser på, til at trænge ind til kernen i det.

Han står ikke med turistføreren i hånden for at finde frem til mesterværkerne, og for at kontrollere om de er som der står i bogen. I stedet stiller han sig op, så vidt muligt uden forudsætninger og forventninger, og venter på hvad den betragtede genstand siger til ham.

Indtrykkene fæstner han i sin dagbog og i breve hjem til vennerne. Efter en yderligere bearbejdning indgår de i hans kunstneriske produktion.

I Goethes fodspor

Denne metode til, via indtrængen i noget fremmed, at nå frem til nogle dybere lag i sig selv, til at udvikle og fæstne en personlighedsstruktur, blev overtaget af og dannede norm for de næste generationer af talentfulde kunstnere. Fra hele Europa strømmede de til Italien for i Goethes fodspor at blive dannede til hele mennesker.

H. C. Andersen i Rom

Hvis man læser H. C. Andersens dagbøger fra hans første Rom-rejse i 1833-34 og derefter læser hans roman, Improvisatoren, ser man denne metode fuldt udfoldet.

Den antikke kunst

Det er naturligvis også det forhold at man i Italien kan se den klassiske kunsts mesterværker, der gør landet til et uundværligt led i enhver kunstneruddannelse. Ifølge Goethe udtrykker især den antikke græske kunst selve det kunstneriske ideal, det højeste man kan nå i gengivelse af menneskelig skønhed og storhed.

Goethes udvikling

For Goethe betød konfrontationen med alt dette at han fandt sin begrænsning. Han havde en drøm om at blive maler ved siden af alle de andre ting han kunne. Den opgav han sammen med de politiske ambitioner for at kunne koncentrere sig om det der var hans egentlige opgave, at digte. Han fandt sin bestemmelse, det sted hvor al hans nyvundne indsigt i mennesket og naturen kunne kombineres med hans kunstneriske kunnen.

Overlegen og uanstændig

Goethe blev forfatter med et budskab til det kolde og bornerte Tyskland om at al sydens sanselighed og lidenskab og den evige kunsts storhed skal opleves og udtrykkes i hvert menneskes liv, hvis det vil kalde sig et helt menneske.

Da han kom hjem til Tyskland, fandt de fleste ham både hoven og overlegen, såvel som sanselig og uanstændig.

Goethes betydning

Det kan være svært for os at se hele betydningen af Goethes indsats. I over hundrede år har vi levet i den grundlæggende overbevisning at mennesker er lige. Sådan var det ikke på Goethes tid, da mente man bogstavelig talt at de adelige havde blåt blod og at kongen var Guds særlige udvalgte.

Det som Goethe dybest set sigtede mod med sin metode, var at personer af borgerlig herkomst skulle erhverve sig så meget dybde i personligheden og så meget viden og dannelse at de kunne omgås adelen på lige fod.

Adelsmanden er blændende, borgeren flad

Hvor dyb Goethe oplevede forskellen mellem borger og adelsmand, fremgår af et citat fra en af hans romaner: Wilhelm Meisters læreår.

Adelsmanden kan og skal virke blændende. Borgeren skal kun være, og når han vil tage sig ud, virker det kun latterligt og smagløst. Adelsmanden skal handle og virke, Borgeren skal yde og arbejde; han skal udvikle enkelte færdigheder for at blive brugbar, og det er selvfølgelig en forudsætning, at der ikke kan og bør være nogen harmoni i hans væsen, eftersom han må forsømme alt andet for at gøre sig brugbar i sit fag. Goethes værker, bind X, s. 294.

Dannelse

Det er fra den synsvinkel man skal se Goethes værk. Som et forsøg på at erhverve sig og videregive dannelse. Den dannelse borgeren burde tilegne sig, bestod af viden om den klassiske kunst og kultur. Gennem en selvstændig tilegnelse indbygges denne viden i de dybere lag af personligheden, og borgeren bliver derigennem bevidst om sit eget værd.

Dannelsesrejsen

Goethe bidrog kraftigt til at det indtil ca. 1850 hvor Paris blev det nye centrum for kunstens udvikling, var en uomgængelig nødvendighed for en kommende maler, forfatter, arkitekt eller billedhugger at komme til Rom for at blive færdigudviklet. Hjemme igen gav de deres erfaringer kunstneriske udtryk. Ad denne vej kunne borgerne derhjemme selv skue det sande og skønne og således selv blive dannede.

Goethe sendte ikke bare kunstnere af sted. Han angav også hvad de skulle se i Rom. Colosseum skulle opleves i måneskin, Peterspladsen i fakkelskær. Han dagbog fra Rom, udgivet som Italiensk rejse, blev en turistfører for mange Rom-rejsende. Dermed faldt de i den grøft som hele Goethes arbejde var en advarsel mod. De fulgte og kopierede autoriteterne.