Nødebo kirke                                                Tilbage til forsiden      

Se Nødebo kirke på bakken over Esrom sø. Nødebo ligger 10 km. nord for Hillerød i Nordsjælland.

Der springer en kilde i den bakke som kirken er bygget på, så Nødebo kirke har været en valfartskirke. Der pibler stadig en smule vand i den hellige Magdalenas kilde og der er muret en fin grotte op over stedet. Se billedsiden.

Kirken er romansk, men de arrede mure vidner om mange ombygninger, flest i 1400-tallet hvor hvælvingerne kom til. Her udvidedes kirken også mod vest, det var tilsyneladende planen at bygge et tårn til. Men det skete ikke. I dag rummer tårnrummet den gamle døbefont hvis granitdel ligner foden af en søjle. I 1500-tallet kom våbenhuset til.

I stedet for et egentligt tårn, forsynede man kirken med et lille trætårn i 1739. I 1840 udvidede man koret med en apsisbue. Den er lavet i gule mursten og skæmmer voldsomt det fine kampestensudtryk som ellers kendetegner den charmerende kirke på bakken.

Kalkmalerierne

Inde i kirken er det de levende kalkmalerier på hvælv og vægge som først fanger øjet. De udgør en festlig blanding af ornamentik og fortællende billeder.

Malerierne i skibet og delvis i koret et malet af De store næsers maler omkring 1350-75. Mens malerierne i tårnrummet er malet af Undløsemesteren, også kaldet Unionsmesteren, fordi han har malet i kirker i både Danmark, Sverige og Norge. De er fra 1400-1425.

De store næsers maler

I skibets vestligste fag ser man i hvælvingen syndefaldet, uddrivelsen af paradiset og Adam og Evas hårde liv på jorden. Det kan være svært at overskue billederne da der er opbygget et pulpitur lige under dem. Til gengæld kan man komme helt tæt på malerierne hvis man kravler op ad trappen til pulpituret hvor orglet er placeret. Se billedsiden.

Når man studerer billederne, forstår man hvorfor deres maler fik navnet De store næsers maler. I bøgerne står at han sikkert er teologisk skolet men har en primitiv maleteknik. Det er bl.a. de store næser som falder kenderne for brystet. Jeg synes at hans stil er kraftig og karakterfuld og spiller flot sammen med ornamentikken som indrammer dem. Men det er også rigtigt at figurtegningen mange steder er barnlig og primitiv. På grund af det utraditionelle teologiske indhold i nogle billeder har man gættet på at han er en munk fra Esrum kloster. Men han har også udsmykket en kirke i Sverige.

I diskussion med Vorherre

Først ser vi Adam og Eva spise hver sit æble fra kundskabens træ. De er splitternøgne og de argumenterer tilsyneladende med Vorherre om det rimelige i deres udvisning. De løfter armen og ser på ham som er de midt i en diskussion og Eva peger på slangen og giver den skylden.

Mellem Adam og Eva ses træet og slangen som snor sig om det. Den løfter sig fornemt i en skøn kvindeskikkelse med krone på hovedet. Adams karakteristiske ansigt med fuldskæg kigger på os beskuere som bad han os afgøre hvem der har ret.

Mellem Adam og Vorherre ses en af de karakteristiske svampelignende blomster som er en del af ornamentikken.

I næste billede uddriver Gabriel Adam og Eva af paradiset. Nu skjuler de deres køn med store buske af blade. Paradiset er skildret som en borg, ud af hvis åbne dør en masse ansigter kigger.

Livet på jorden for de uddrevne skildres som en flittig og børnerig bondefamilie. Adam har ganske vist den dyrehud med hoved i nakken på, som Gud forsynede ham med, men ellers er det bondens daglige sysler der skildres. Adam hakker i og bereder jorden, mens Eva spinder og passer sin store børneflok. Der er ikke smil på læberne, men alvor og koncentration om den store opgave at opfylde og brødføde jorden. Eva har ikke mindre end 14 børn på billedet, jeg ser nu kun 13, men tæl selv. Det er en flot malet figurgruppe.

Det fjerde billede, bag orglet, viser en siddende mand som får bundet bind for øjnene af to svende. Bolvig foreslår i ”Kalkmalerier i Danmark” at det skildrer en ukendt legende om Adam fordi han har Adams skæg og underansigt under bindet. Se billedsiden.

En meget lang stige

Det næste fag mod øst skildrer Jesu lidelseshistorie. Først vises hvordan Jesus føres frem for Herodes af to svende. Herodes sidder på en tronstol med strittende ben. Og Peter står til venstre. Hvorfor er han med her?

Så vises piskningen af Jesus. De to bødler har stramme hoser/bukser og spidse sko, de er onde og forfængelige. Jesus står bag en meget tynd søjle, men det lykkes ham at vride hovedet rundt om søjlen så vi kan se det.

I korsfæstelsesbilledet hænger Jesus alene og forpint mellem to bødler. Den ene er kravlet op ad en meget lang stige for at hamre en nagle gennem Jesu venstre hånd. Mens den anden, soldaten Longinus, stikker sit spyd i siden på Jesus. Korset er mærkeligt X-formet. Jesu ansigt er roligt, han stirrer lidt opad med sit skæg og sin magtfulde tornekrone. Ansigtets ro står i modsætning til den martrede krop. INRI, Jesus af Nazaret, jødernes konge, står der ovenover.

Tilsidst i dette fag ses gravlæggelsen. Jesus ligger i sin kiste og ved den står Paulus med sit sværd og en stor kalk. Overfor ham står Peter med sin nøgle og en stor kost. Peter og Paulus må være meget betydningsfulde i Nødebo kirke, for de optræder gang på gang i situationer hvor de traditionelt ikke hører hjemme.

Den første himmelkroning

Korets malerier er svære at se. Undløsemesteren overmalede de første motiver med fire evangelistsymboler. I restaureringen har man bevaret 3 af disse symboler dog indrammet af den tidligere malers ornamentik, mens man på den fornemme østvæg har bevaret en desværre ret udvisket himmelkroning, malet af De store næsers maler.

På billedet velsigner Jesus den nyligt kronede Maria som løfter sine hænder tilbedende mod ham. Jesus ansigt har de samme stirrende intense øjne som i korsfæstelsesbilledet.

Den anden himmelkroning

I tårnrummet har Undløsemesteren malet en anderledes elegant og velbevaret himmelkroning, også her er det på østvæggen. Motivet er det samme, velsignelse og tilbedelse. Men bænken de sidder på, er forsynet med fine puder og man kan se at det er jordkloden som Jesus sidder med på skødet. Deres ansigter, dragter, kroner og glorier er fornemt og detaljeret malede. Bag dem spiller to engle på lut og fiol. Et himmelsk ensemble.

Nedenunder ses de hellige tre kongers tilbedelse af Jesusbarnet. Jesus står op på moderens skød og leger med gaverne i den første konges skrin, samtidig med at han velsigner den knælende konge. Marias stol er ligesom bænken i himmelkroningen forsynet med et perspektiv. Undløsemesteren er dygtig og teoretisk veluddannet. Til højre ses Josef som en ældre herre med vandrestav og koen og æslet der hører med til fødselsscenen.

I højre del er vi ude på en gård i nærheden af Nødebo, mens den venstre del er en allegori på vasalkongers tilbedelse af den øverste konge. Det kunne være dronning Margrethe d. 1 som tager imod hyldesten på sin søn, Erik af Pommerens, vegne. Margrethe regerede 1375-1412.

Jesu brude

På sydvæggen ses to helgeninder. Det er Sct. Katharina af Alexandria som kendes på hjulet og sværdet, til højre. Hun nægtede at gifte sig med en hedensk kejser, derfor skulle hun snittes i stykker af et hjul med knive på. Men det splintredes af et lyn, hvorfor det blev nødvendigt at halshugge hende.

Den anden er Sct. Barbara med sit tårn. Også hun nægtede at gifte sig hvorfor faderen lukkede hende inde i et tårn. Begge valgte de at blive Jesu brude, som så mange nonner valgte det dengang billederne blev malede.

På væggen overfor ses endnu to helgener med glorier, den ene med en kirkemodel, den anden med en bog. De kloge kan ikke identificere dem. Men vi kan glæde os over det smukke og følsomme maleri.

På vestvæggen ses Peter, Paulus og Johannes med sit giftbæger. De er vidner til himmelkroningen overfor. De er måske trukket frem i Nødebo kirkes udsmykning fordi den var indviet til dem. Se billedsiden.

Altertavlen

Kirken har en fornem altertavle med et trefløjet maleri af korsfæstelsen. I sidefelterne er malede to knælende stiftere med hver sin helgen ovenover. Tavlen er nederlandsk og fra 1500-1520.

Juni 2009

Tilbage til forsiden