Nødebo kirke
Tilbage til forsiden
Se Nødebo kirke på bakken over Esrom sø. Nødebo
ligger 10 km. nord for Hillerød i Nordsjælland.
Der springer en kilde i den bakke som kirken er
bygget på, så Nødebo kirke har været en valfartskirke. Der pibler
stadig en smule vand i den hellige Magdalenas kilde og der er muret
en fin grotte op over stedet. Se billedsiden.
Kirken er romansk, men de arrede mure vidner om
mange ombygninger, flest i 1400-tallet hvor hvælvingerne kom til.
Her udvidedes kirken også mod vest, det var tilsyneladende planen at
bygge et tårn til. Men det skete ikke. I dag rummer tårnrummet den
gamle døbefont hvis granitdel ligner foden af en søjle. I
1500-tallet kom våbenhuset til.
I stedet for et egentligt tårn, forsynede man
kirken med et lille trætårn i 1739. I 1840 udvidede man koret med en
apsisbue. Den er lavet i gule mursten og skæmmer voldsomt det fine
kampestensudtryk som ellers kendetegner den charmerende kirke på
bakken.
Kalkmalerierne
Inde i kirken er det de levende kalkmalerier på
hvælv og vægge som først fanger øjet. De udgør en festlig blanding
af ornamentik og fortællende billeder.
Malerierne i skibet og delvis i koret et malet
af De store næsers maler omkring 1350-75. Mens malerierne i
tårnrummet er malet af Undløsemesteren, også kaldet Unionsmesteren,
fordi han har malet i kirker i både Danmark, Sverige og Norge. De er
fra 1400-1425.
De store næsers maler
I skibets vestligste fag ser man i hvælvingen
syndefaldet, uddrivelsen af paradiset og Adam og Evas hårde liv på
jorden. Det kan være svært at overskue billederne da der er opbygget
et pulpitur lige under dem. Til gengæld kan man komme helt tæt på
malerierne hvis man kravler op ad trappen til pulpituret hvor orglet
er placeret. Se billedsiden.
Når man studerer billederne, forstår man
hvorfor deres maler fik navnet De store næsers maler. I bøgerne står
at han sikkert er teologisk skolet men har en primitiv maleteknik.
Det er bl.a. de store næser som falder kenderne for brystet. Jeg
synes at hans stil er kraftig og karakterfuld og spiller flot sammen
med ornamentikken som indrammer dem. Men det er også rigtigt at
figurtegningen mange steder er barnlig og primitiv. På grund af det
utraditionelle teologiske indhold i nogle billeder har man gættet på
at han er en munk fra Esrum kloster. Men han har også udsmykket en
kirke i Sverige.
I diskussion med Vorherre
Først ser vi Adam og Eva spise hver sit æble
fra kundskabens træ. De er splitternøgne og de argumenterer
tilsyneladende med Vorherre om det rimelige i deres udvisning. De
løfter armen og ser på ham som er de midt i en diskussion og Eva
peger på slangen og giver den skylden.
Mellem Adam og Eva ses træet og slangen som
snor sig om det. Den løfter sig fornemt i en skøn kvindeskikkelse
med krone på hovedet. Adams karakteristiske ansigt med fuldskæg
kigger på os beskuere som bad han os afgøre hvem der har ret.
Mellem Adam og Vorherre ses en af de
karakteristiske svampelignende blomster som er en del af
ornamentikken.
I næste billede uddriver Gabriel Adam og Eva af
paradiset. Nu skjuler de deres køn med store buske af blade.
Paradiset er skildret som en borg, ud af hvis åbne dør en masse
ansigter kigger.
Livet på jorden for de uddrevne skildres som en
flittig og børnerig bondefamilie. Adam har ganske vist den dyrehud
med hoved i nakken på, som Gud forsynede ham med, men ellers er det
bondens daglige sysler der skildres. Adam hakker i og bereder
jorden, mens Eva spinder og passer sin store børneflok. Der er ikke
smil på læberne, men alvor og koncentration om den store opgave at
opfylde og brødføde jorden. Eva har ikke mindre end 14 børn på
billedet, jeg ser nu kun 13, men tæl selv. Det er en flot malet
figurgruppe.
Det fjerde billede, bag orglet, viser en
siddende mand som får bundet bind for øjnene af to svende. Bolvig
foreslår i ”Kalkmalerier i Danmark” at det skildrer en ukendt
legende om Adam fordi han har Adams skæg og underansigt under
bindet. Se billedsiden.
En meget lang stige
Det næste fag mod øst skildrer Jesu
lidelseshistorie. Først vises hvordan Jesus føres frem for Herodes
af to svende. Herodes sidder på en tronstol med strittende ben. Og
Peter står til venstre. Hvorfor er han med her?
Så vises piskningen af Jesus. De to bødler har
stramme hoser/bukser og spidse sko, de er onde og forfængelige.
Jesus står bag en meget tynd søjle, men det lykkes
ham at vride hovedet rundt om søjlen så vi kan se det.
I korsfæstelsesbilledet hænger Jesus alene og
forpint mellem to bødler. Den ene er kravlet op ad en meget lang
stige for at hamre en nagle gennem Jesu venstre hånd. Mens den
anden, soldaten Longinus, stikker sit spyd i siden på Jesus. Korset
er mærkeligt X-formet. Jesu ansigt er roligt, han stirrer lidt opad
med sit skæg og sin magtfulde tornekrone. Ansigtets ro står i
modsætning til den martrede krop. INRI, Jesus af Nazaret, jødernes
konge, står der ovenover.
Tilsidst i dette fag ses gravlæggelsen. Jesus
ligger i sin kiste og ved den står Paulus med sit sværd og en stor
kalk. Overfor ham står Peter med sin nøgle og en stor kost. Peter og
Paulus må være meget betydningsfulde i Nødebo kirke, for de optræder
gang på gang i situationer hvor de traditionelt ikke hører hjemme.
Den første himmelkroning
Korets malerier er svære at se. Undløsemesteren
overmalede de første motiver med fire evangelistsymboler. I
restaureringen har man bevaret 3 af disse symboler dog indrammet af
den tidligere malers ornamentik, mens man på den fornemme østvæg har
bevaret en desværre ret udvisket himmelkroning, malet af De store
næsers maler.
På billedet velsigner Jesus den nyligt kronede
Maria som løfter sine hænder tilbedende mod ham. Jesus ansigt har de
samme stirrende intense øjne som i korsfæstelsesbilledet.
Den anden himmelkroning
I tårnrummet har Undløsemesteren malet en
anderledes elegant og velbevaret himmelkroning, også her er det på
østvæggen. Motivet er det samme, velsignelse og tilbedelse. Men
bænken de sidder på, er forsynet med fine puder og man kan se at det
er jordkloden som Jesus sidder med på skødet. Deres ansigter,
dragter, kroner og glorier er fornemt og detaljeret malede. Bag dem
spiller to engle på lut og fiol. Et himmelsk ensemble.
Nedenunder ses de hellige tre kongers
tilbedelse af Jesusbarnet. Jesus står op på moderens skød og leger
med gaverne i den første konges skrin, samtidig med at han velsigner
den knælende konge. Marias stol er ligesom bænken i himmelkroningen
forsynet med et perspektiv. Undløsemesteren er dygtig og teoretisk
veluddannet. Til højre ses Josef som en ældre herre med vandrestav
og koen og æslet der hører med til fødselsscenen.
I højre del er vi ude på en gård i nærheden af
Nødebo, mens den venstre del er en allegori på vasalkongers
tilbedelse af den øverste konge. Det kunne være dronning Margrethe
d. 1 som tager imod hyldesten på sin søn, Erik af Pommerens, vegne.
Margrethe regerede 1375-1412.
Jesu brude
På sydvæggen ses to helgeninder. Det er Sct.
Katharina af Alexandria som kendes på hjulet og sværdet, til højre.
Hun nægtede at gifte sig med en hedensk kejser, derfor skulle hun
snittes i stykker af et hjul med knive på. Men det splintredes af et
lyn, hvorfor det blev nødvendigt at halshugge hende.
Den anden er Sct. Barbara med sit tårn. Også
hun nægtede at gifte sig hvorfor faderen lukkede hende inde i et
tårn. Begge valgte de at blive Jesu brude, som så mange nonner
valgte det dengang billederne blev malede.
På væggen overfor ses endnu to helgener med
glorier, den ene med en kirkemodel, den anden med en bog. De kloge
kan ikke identificere dem. Men vi kan glæde os over det smukke og
følsomme maleri.
På vestvæggen ses Peter, Paulus og Johannes med
sit giftbæger. De er vidner til himmelkroningen overfor. De er måske
trukket frem i Nødebo kirkes udsmykning fordi den var indviet til
dem. Se billedsiden.
Altertavlen
Kirken har en fornem altertavle med et
trefløjet maleri af korsfæstelsen. I sidefelterne er malede to
knælende stiftere med hver sin helgen ovenover. Tavlen er
nederlandsk og fra 1500-1520.
Juni 2009
Tilbage til forsiden
|