Melby kirke se fra møllens hat. I baggrunden ses oldtidshøjene

Stop og se

Hvem har været i Todbjerg kirke? Hvem har mærket den uendelig fred der pludselig falder over en når man træder ind på kirkegården og ser den underlige tårnløse kirke? Hvem har set Todbjerg-tårnet fra kirken og kirken fra Todbjerg-tårnet?

Vi styrter af sted. På motorvejen farer vi forbi i vores jagt på effektivitet og resultater. Fra ruteflyveren ser vi de små hvide tårne i landskabet og synes at de er kønne, inden vi igen kaster øjnene på den bærbare, avisen eller thrilleren.

Disse billeder og tekster skal være en opfordring til at standse op og se. Og til at opleve noget helt andet.

Udgangspunktet er de danske kirker med fokus på deres romanske og middelalderlige udsmykninger i form af kalkmalerier og stenhuggede relieffer, men sigtet er bredere.

Kirkerne ses med nutidige øjne, og de ses som de ligger i dag med deres omgivelser i form af kirkegårde, byer, landsbyer og landskab.

Og kirkerne ses sammen med de mennesker der bruger dem. På kirkegården og i kirken har man altid tid til en bemærkning eller en lille sludder. Ofte udvikler det sig til en fortælling om en person, en egn, et personligt forhold til kirken.

Graverne kan man altid snakke med, de har god tid. De taler sikkert den lokale dialekt, også det er en oplevelse. Deres forhold til kirken som de knap nok kender, og til kirkegården som de kender alt til, er en fortælling. Graverne vil tit gerne have meget perlegrus på kirkegårdene. Aha, tænker man, så skal de ikke slå så meget græs. Ja, selvfølgelig, men der er også det, at hvis der er græs, skal kanterne ind til alle gravstederne renses med håndkraft. For kirkegården skal se pæn og ordentlig ud, det er deres professionelle stolthed.

Kirkeskat mm.

Alle danskere betaler en masse penge til at holde den kulturskat som kirkerne udgør, ved lige, også selvom de ikke betaler kirkeskat.

De kulturpenge der går til operaen, det kgl. Teater, kunstmuseer mm. ¨år reelt til en lille kreds af mennesker som bor i København og de store byer og har kulturelle interesser. Men kulturpengene til kirkerne går til alle der benytter dem, hvad enten det er til bryllup, begravelse, gudstjeneste, eller til et kig indenfor. Og landsbykirkerne ligger spredt ud over det ganske land og er normalt åbne og let tilgængelige for enhver. Husk bare at komme mens graveren er på arbejde.

Hvorfor?

I Højby kirke ser vi på en hvælving et kalkmalet billede af to middelalderskibe. På det ene billede står en konge og afskyder en flitsbue. Hvad sker der og hvorfor hænger det der? Er det interessant at finde ud af? Hvad skal vi bruge historie og kultur til?

Svaret er, at hvis vi begynder at finde svar, hvis vi giver efter for vores nysgerrighed, så ændrer vi os. Vi bliver en anden, vi bliver en der ved en lille smule om fortiden, og vi fyldes af en række nye spørgsmål.

Svaret er også, at vi åbner eller udbygger nogle rum i os selv som hænger sammen vores forståelse af os selv og vores identitet. Når vi ved noget om historien og kulturen, kan vi sætte nutiden, os selv og vore omgivelser i perspektiv.

I middelalderen fortalte de altså historier om at man kunne skyde en pil af fremad, og så faldt den ned bag skibet. Det er jo det rene Einstein, eller det er ren overtro.

Disse tekster og disse billeder vil gerne opfordre til at læseren tager den næste frakørsel på motorvejen og finder vejen til Todbjerg kirke, Højby kirke, Tamdrup kirke eller til en af de hundreder af andre kirker som endnu ikke er omtalt her.