Solbjerg kirke set fra syd en aften i april. Våbenhuset er for
stort og flyttet for langt mod vest. Men smuk er den med sine
kvaderstensmure
Set fra bronzealderhøjen
Skålmærker i den store sten lige ved den nordlige indgang til
kirkegården
Graveren og hanns træsko hjælper en gæst til at se hvor og
hvordan trolden sparkede til Solbjerg kirke for at vælte den, så
klokkeringningen hørte op
Et nærbillede af mærket efter troldens fod, eller er det
stenhuggermesterens bomærke, eller....
Den sidste nadver er alterbillede. Det er malet i 1724 eller
måske tidligere
Judas på alterbilledet. Sådan så en jøde ud, tænkte man i 1724.
Hvis man ikke synes at denne forræder er ond nok, har maleren
hjulpet til ved at give ham en gedebukkehov som fod
Smedejernsgelænderet hvor djævlene er fanget i deres egne haler
De ydmyge giveres våbenskjold
Epitafiet der hænger lige over for indgangsdøren, og som
dokumenterer at de to knælende givere er højadelige. De har nemlig
begge 16 adelige aner i lige linje som det ses af våbenskjoldene til
højre og venstre.
Danmarks ældste klokke fra sidst i 1100-tallet. Den hang
tidligere i en klokkestabel på bronzealderhøjen
Udsigten fra højen over kirkegården mod sydøst.
Udsigten mod syd hvor den store blodbøg står
Graver Birger Pedersen ved utroligt meget om Solbjerg kirke og
han fortæller gerne