Tamdrup Kirke                  Tilbage til forsiden

Se Tamdrup kirke på den brede bakke med den storslåede udsigt over det østjyske landskab. Tamdrup ligger 5 km øst for Horsens i Jylland. Langt nede høres den insisterende durren fra motorvejen. Det er den fede pølses pulsåre hvor varer og sjæle fragtes frem og tilbage med stadigt stigende intensitet og tempo. Men heroppe ligger Tamdrup kirke, helt alene, der er ingen landsby rundt om den eller på bakken nedenunder. Se kirken på den brede bakke!

Den er stor og hvid. Og den er bred, med 3 skibe og højt til loftet. Det er virkelig en stormands eller en konges kirke. Den er fra 1100-tallet. Kalkmalermesteren som udsmykkede den, er den samme som arbejdede i Jelling kirke. Det berømte alter i Tamdrup kirke som skildrer hvordan det lykkes Poppo at omvende Harald Blåtand til kristendommen, knytter også kirken til kongeslægten i Jelling.

Det var i 965 at den senere biskop Poppo kom til Harald som en ugleset klerk. Poppo prædikede sit budskab og kongen diskuterede med ham. Kongen ville se Jesu magt, han ville have et mirakel som kunne begrunde overfor stormændene at Kristus var stærkere end Thor og Odin. Han fik sit mirakel, fortæller legenden og guldpladerne på alteret i Tamdrup kirke. Dagen efter bar Poppo jernbyrd, hvad enten det nu var i form af en stor, gødende handske som guldpladerne gengiver det, eller som en glødende jernbjælke som Adam af Bremen fortæller historien. Historien fortælles i næsten 30 guldplader med relieffer som er skruet på alterets forside. Se Poppo bærer jernbyrd og det gyldne alter!

Kong Harald har nu nok været mere interesseret i de magtpolitiske forhold omkring den kristne religion, som han og hans stormænd længe havde mødt på vikingetogterne til England. Problemet for Harald var at religionen kunne begrunde at den tyske kejser begav sig ud på et missionerende felttog for at erobre Danmark.

En nutidig pilgrim

Uden for kirken står en af de danske landbykirkers pilgrimme og betragter kirken. Hun er på tur fra Århus og kunne ikke lade være med at forlade motorvejen for at tage en afstikker op til kirken, ”for sidste gang jeg kom her, var den lukket. Men nu har jeg denne her folder der hedder Danske vejkirker 2008. I den kan man se åbningstider på de fleste af kirkerne og en række andre nyttige oplysninger, den ligger i mange kirkers våbenhuse, så det er et godt redskab hvis du vil besøge kirkerne.” Jeg takker og fortæller at jeg har læst på lektien i Axel Bolvigs glimrede bog: Kalkmalerier i Danmark.      .

Tak for oplysningen, siger hun, og kigger interesseret i Axel Bolvigs bog: Man bliver så glad hver gang man får noget lagt på!

Kain og Abel

Kirken er helt hvidkalket, også indeni, undtagen i koret hvor forskellige kalkmalerier dukker frem. I korbuen ses Kain og Abel, hver med sit offer til Gud der er afbilledet i midten. Gud løfter sin højre hånd og accepterer dermed Abels offer. Kain og Abel er skildret som to af datidens stormænd, og deres offerpositur minder om andre kalkmalerier hvor lokale stormænd frembærer kirken som de netop har bygget til Guds ære.

Men hvorfor har netop dette motiv fået så central en placering i Tamdrup kirke og i mange andre jyske kirker? Det er malet i korbuen, på overgangen mellem menighedens og de gejstliges område i kirken. Billederne udgør kirkens argumentation for at man skulle ofre til kirken. Stormændene der lod bygge kirker og lod sig forevige sammen med en taknemmelig Gudfader der tager imod den, er et eksempel til efterfølgelse. De gør som Kain og Abel og ofrer til Gud.

Men kirken skulle holdes og præsten skulle også leve, det krævede løbende ofre. Først i slutningen af 1100-tallet indførtes tiende-beskatningen.

Man kan også undre sig over at Kains offer ikke afvises som det gør i Det gamle testamente. Men dels tog kirken mod alle ofre, dels ville det ikke være populært i et landbrugsland at vise at Gud ikke værdsatte et landbrugsprodukt, så kirken udlagde historien sådan at det der var galt med Kain, var at han ikke ofrede, eller ikke ofrede tit nok.

Så betal din tiende med glæde, den baner vejen til paradis. Se kalkmalerierne i korbuen!

Pastorens opdagelse

I 1870 var pastor Wolf oppe over hvælvingerne i sin kirke. Her opdagede han en masse streger på de dele af murene der ragede op over hvælvingerne. Da arkæologer og kunsthistorikere kom til, opdagede de at det var rester af en større, sammenhængende udsmykning af alle vægfladerne i den romanske kirke. Kain og Abels offer er det eneste tilbageværende af denne udsmykning. Da hvælvingerne blev byggede i 1400-tallet overkalkede man denne totaludsmykning, men de dele som stak op over hvælvingerne, fik pastoren altså øje på.

Denne samlede udsmykning som menes at være den ældste i Danmarks kirker, er udført af den samme maler som udsmykkede Jelling kirke. Og malerierne viser helt tydeligt tilbage til en højtudviklet kirkekunst fra Rhin-området omkring Køln. Kirkeherrerne, ærkebispesædet i Hamborg-Bremen i samarbejde med stormænd og bisper, har altså omkring år 1100 hentet et at de helt store, europæiske malerværksteder til Jelling og Tamdrup kirker for at få dem udsmykket på højeste europæiske niveau, og for derved at markere at den danske kirkes fødelinje var den tyske kulturkreds.

Ulla Haastrup fortæller i ”Danske kalkmalerier, Romansk tid” om de billeder der delvis dukkede op:

Tamdrups billeder fortæller om en kvalitet og en lærdom i billedvalg og ikonografi, som kun genfindes i ganske få andre udsmykninger. De monumentale billeder svarer i sandhed til den store kirke og det fornemme og gyldne alter.

Al tale om en svag og famlende begyndelse må forstumme. Her er den fineste europæiske monumentalkunst direkte overført til det storslåede stenbyggeri i den missionerende danske kirke           

En sørgelig historie om kalkmalerierne i Jelling

I november 1874 opdagede man nogle meget gamle og fine kalkmalerier i Jelling kirke. Det blev besluttet at de skulle restaureres, og stilladser blev sat op så det kunne gøres den følgende sommer. Men da restauratoren, J. Magnus-Petersen, ankommer næste sommer, ser han chokeret at al pudset i vinterens løb har løsnet sig og meget snart vil falde til jorden. Han vil, nedslået, opgive det hele, men overtales til at lave nogle farvede skitser af de originale malerier. Det er disse skitser der en baggrunden for de rekonstruerede malerier som i dag ses i Jelling kirke.

Desværre mener nyere forskning, dvs. Ulla Haastrup i ovennævnte bog, at Magnus-Petersen fejlfortolkede billederne. Han så dem som en fortælling om Kristus barndom og dåb. Mens hun argumenterer overbevisende for at det er Johannes Døberens historie.

Senere kalkmalerier i Tamdrup

De øvrige kalkmalerier i korets hvælv er malet 400 år senere og er af langt ringere kunstnerisk kvalitet, døm selv. De forestiller mod syd uddrivelsen af paradis, Adam er halvskaldet og synes med sin håndbevægelse at sige: Så, så, tag det roligt, vi går nu. Det er morsomt at se hvordan paradiset her skildres som en mange-etagers bygning med en kolossalt høj port. Den ligner en af de himmelborge som er Guds residens i andre middelalderlige afbildninger. Gud er en konge der bor i et slot og hans herremænd er hovedpersonerne i det gamle testamente. Se Eva spinde efter uddrivelsen.

Tamdrup Kirke

Kirken ligger der stadig på sin bakke. Hvorfor blev den lagt her, stor og prægtig, uden bymæssig bebyggelse rundt om?

Set fra bilerne på motorvejen er det bare en blandt hundrede andre hvidmalede landsbykirker i det danske landskab.

Juli 2008