Todbjerg kirke med det mærkelige tårn 

Todbjerg kirke                 Tilbage til forsiden

 Se Todbjerg kirke, mærk den store fred og ro som falder over en når man går ind på kirkens område. Todbjerg ligger 10 km nord for Århus.

Vejen til Todbjeg snor sig op og ned over de gule marker i høsttiden. Kommer du fra Feldballe, bliver du straks nysgerrig efter at kende det mystiske tårns historie som knejser på bakketoppen overfor kirken og siger til den: ”Hej du gamle, hvor er dit tårn?” Se tårnet set fra kirken!

Kalkmalet tegneserie

Inde i kirken er der et meget spændende kor. På dets nordvæg er en frise af kalkmalerier, som er nogle af de ældste i Danmark. Figurerne er tegnet på en mærkelig skematisk måde, som var det et glasmaleri hvor blysprosser adskiller de forskellige farver. Eller måske er det mesteren som har tegnet figurerne op med kul, hvorefter svenden meget skematisk har udfyldt felterne. Det giver i hvert fald en særlig tegneserieagtig virkning. Kalkmalerens personlige streg.

Og det er en tegneserie. Til venstre står Adam og Eva i paradiset, de har spist af æblet, som ikke ses, for de står hver med en grenbusk og dækker deres køn. I næste billede jages de ud af paradiset af ærkeenglen og Gud som bydende peger på udgangen. Tredje billede viser Adam og Eva, knoklende som trælle i middelaldersamfundet, Adam med et stort lændeklæde og en økse, og Eva helt nøgen med en ten hun spinder på. Se billederne!

Tom Kristensen som Adam

Ansigterne er sært livfulde, især Evas hvor hun lokker Adam. Ansigtet er lokkende på skrå, en stor lok af det lange hår flagrer løst. Også Adams ansigt er fascinerende. Da man fremdrog kalkmaleriet i 1906, manglede de to af Adams ansigter, men det blev klaret ved at kopiere det tredje over på de to øvrige Adam-skikkelser. Det tog man ikke så nøje dengang.

Maleteknikken gør at øjnene males så de ser ud som om personerne har briller på. Det får Adam til at ligne forfatteren Tom Kristensen på sine ældre dage, med sine hornbriller, friserede hår og rynker i panden.

Prøv at gå helt tæt på væggen og se hvor bulet, ujævn og hullet, pudsen er som malerierne er malet på. Det er noget af et kunststykke at få noget frem på den baggrund der bare ser lidt sammenhængende og rigtigt ud.

Døbefonten med Jesse-træ

Døbefonten afslører en dygtig stenmester som er åben for spændende forlæg eller selv tør komponere. Desværre er det svært i dag at se de indhuggede relieffer klart da de går i et med resten af stenen. Har de i sin tid været farvelagt? På siderne er løver som to og to mødes i et menneskeansigt. På en af fodens sider ses et Jesse-træ som kendes fra sydeuropæiske katedraler. Her afbildes Jesu forfædre på grenene af et træ, hvorunder Isai, Kong Davids far, er begravet. Det er således Jesus stamtræ. Se døbefonten!

Over krybben korset svæver

Altertavlen domineres af et moderne maleri af Sven Havsteen-Mikkelsen, det er inspireret af Grundtvigs salme: Over krybben korset svæver. Gennem det abstrakte billedsprog dukker fødselsscenen frem under tunge korsagtige bjælker. Jesus repræsenteres af et stærkt gult lys som indirekte belyser de andre personer og ting. De to sidefelter har Havsteen-Mikkelsen ladet stå i levende gule og røde farver. Se alteret!

Selve altertavlen med sine imiterede klassiske søjler er fra 1725. I 1880erne skulle alle kirker have Torvaldsens engle på deres altre, også Todbjerg. Og i 1979 isættes så Havsteen-Mikkelsens billede. Hvad bliver det næste?

Læg mærke til billedtavlen med tegneserien over Jesu liv lige ved indgangsdøren – og prøv at læse den lille mindetavle over fru Secher, født Mørch, i buen lige ved orglet. Kirkebænkene har den finesse at ryglænet kan skubbes frem, så man kan sidde med ansigtet mod orglet hvis der er koncert eller anden optræden i kirken. Se billedtavlen!

Todbjerg-tårnets historie

På kirkegården går Lisbeth Aagaard rundt og vander sine grave, hun har barnebarnet Agnes med. Hun er den rette at komme til hvis man vil vide noget om det mystiske tårn på bakken, 500 m. fra kirken Tårnet blev nemlig bygget af hendes bedstefar der var murermester i Tøjbjerg – sådan udtales Todbjerg af de lokale.

Tårnet står på møllebakken hvor der tidligere stod en flittig vindmølle. I 1918 blev den ramt af lynet og brændte ned. Manden i møllergården lige bag bakken kunne ikke bære at se den nøgne bakketop, så han byggede en stor varde af træ med en kæmpe stenkugle i toppen. Den var åbenbart ikke så stabil, for allerede i 1926 væltede den i en storm. Men egnens folk samlede penge ind og fik Lisbeths bedstefar til at tegne og bygge tårnet der blev indviet allerede 1927. Se det var den historie Lisbeth fortalte på kirkegården.

Hvis du vil vide mere, kan du enten opsøge Lisbeth eller besøge tårnet der altid er åbent for det har ingen dør. Der kan du også se vardens stenkugle og læse dens og tårnets historie. Se tårnet!

Udsigten til Jylland

Og der er en guddommelig udsigt fra tårnet og fra bakken. Landskabets storhed slår ind i den besøgende: Langt borte kravler en kæmpestor gul mejetærsker langsomt over en mark i en stor støvsky. Fjerne knald høres fra den første jagt på de nyhøstede marker. Se udsigten!

Havsteens magi

Den lille Agnes vil ind i kirken, og mens vi går ind, fortæller Lisbeth at der stadig er et stort sammenhold i den lille landsby. En gang om måneden er der fællesspisning i sognegården som 2-3 familier på skift står for, der kommer omkring 100, voksne og børn. Grundlovsdag er der folkemøder ved Todbjergtårnet og der er fester på det store grønne fællesareal lige ved kirken.

Agnes vil straks op til døbefonten og føler på stenens menneskehoved, her blev lillesøster Johanne døbt. Det Lisbeth sætter mest pris på i kirken, er Havsteen-Mikkelsens alterbillede. Når lyset falder ind på det under en gudstjeneste, glemmer man helt at lytte til præstens ord. Der falder en ro over en, billedet bliver levende i sindet, skifter betydninger og sætter drømme og fantasier i gang.

Og jov da

Men det er jo Ib, siger Lisbeth om en stor, tung mand der nu kommer ind i kirken, han er graverafløser og skal til at lukke. Men han har masser af tid til at snakke. Han var pensionist da graveren for to år siden spurgte om han havde tid engang imellem – og jov da.

Nu skulle vi høre den sjoveste historie, siger Ib. Sidste sommer kom to gamle mænd cyklende til kirken, og de undersøgte, skrev ned og fotograferede til den store guldmedalje. De spurgte om de måtte sidde på bænken udenfor og spise deres madpakke – og jov da. Og da Ib kom tilbage fra sin frokost var de stadig i gang med fotograferingen og nedskrivning. Tilsidst tog de en kop termokaffe og så cyklede de videre.

Juli 2008