Voldsted kirke                        Tilbage til forsiden

Se Voldsted kirke. Den ligger i Himmerlands hjerte, næsten midtvejs mellem Hadsund og Ålborg. Den har ligget der siden den romanske tid i Middelalderen. Den er fra ca. 1150, altså en af de rigtigt gamle kirker. Den har aldrig fået noget tårn. Så den demonstrerer hvordan de oprindelige, romanske landsbykirker har set ud. Til gengæld for det manglende tårn har den nogle helt sublime stenhuggerarbejder, hugget af en af de meget få kendte mestre fra dengang, ved navn Gøte eller Goti.

Fortet

Landsbyen voldsted ligger omkring landets største forte. Vejen fører rundt om fortet og landsbyens gårde ligger på ydersiden af vejen som de har gjort det siden Middelalderen. Fortet er den fællesjord der ligger midt i landsbyen. I dag er en fjerdedel af fortet en sø, tidligere var søen endnu større. Martin A. Hansen skriver i Orm og tyr om fortet: Voldsted by ligger i ring om en stor, skinnende dam med en mængde himmel i, hemmelighedsfuld i sin glans, højrøstet tale og bøgen fra kalve som græsser rundt om naar netop over søen.

Når man kommer kørende i sin lille bil fra vest, kører man automatisk en æresrunde om fortet for at få hele oplevelsen af dets størrelse og særprægede karakter. Men hvor er kirken henne? Man spejder forgæves efter bakken og tårnet. Først når man forlader Voldsted og kører mod øst, dukker en lille, tårnløs middelalderkirke frem mellem nogle træer.

Portalen

Kirken ligger hvor landskabet hæver sig, på en lille bakke. Gravermedhjælperen er i færd med at udsmykke et gravsted med kunstfærdige bede i blomsterform. Jo, kirken er skam åben. Men det tager et stykke tid før man kommer ind, for den portal går man ikke lige forbi. Se billedsiden.

Indgangsportalen til våbenhuset er omkranset af magtfulde romanske stenhuggerarbejder. Selvom de er næsten 900 år gamle, står de lyslevende og fortæller.

For Martin A. Hansen var de: Genialt livfulde, som tegninger af børn med blomstrende fantasi. Man skal vare sig lidt mod gisninger af den art, men det kunne virkeligt se ud som om der under værket er skudt dunkle mindelser op i Gotis sind. Han har hugget en fugl, en ravn, det kunne være Odins ravn. Han har hugget en vildorne, det kunne være Frøjs Gyldenbørste.

Teorierne om Odin og Frøj er nutidens kendere dog ikke meget for. Martin A. Hansen har levet sig ind i Gotis tanker og forestillet sig en nutidig kunstner som skaber ud af sit ubevidste grundlag. Derfor gør han Goti til et legende barn med hedenske rødder. Virkeligheden dengang har nok været strengere styret af en herremand eller biskop som betalte for kirken og som havde et fast og fortolket udsmykningsprogram.

Nord- og syddøren

Oprindeligt havde kirken ikke noget våbenhus, og reliefferne omkransede mandeindgangen mod syd og kvindeindgangen mod nord.

Man er ret sikker på at Adam og Eva, med vildsvinet ovenover og biskoppen med Gudslammet over oprindeligt har siddet i syddøren. Dens overligger har sandsynligvis været den lange sten med de to hellige mænd, der nu er indmuret i våbenhusets østlige ydervæg.

Den nuværende overligger der forestiller en løve der står på et bagben, har nok været en af norddørens sidesten. Den stående løve har sikkert haft et andet dyr overfor. Se billedsiden.

Alter og prædikestol

Kirken har et fladt tømmerloft som kirkerne oprindeligt havde. Kun i koret er der senere bygget hvælvinger. Over for indgangsdøren hænger det tidligere alterbillede i norddørens niche. Der er et enkelt, sparsomt kalkmaleri afdækket på væggen mod koret, en biskop.

Alteret består af granitkvadre fra den romanske tid. De ses ikke for der er bygget et træpanel op om det. Altertavlen er fra ca. 1625. Billedet i det er udskiftet flere gange. Det nuværende er malet af Rudolf Rud-Petersen i 1954. Det passer fint i den trefløjede altertavle. Vi ser Jesus tage imod de fattige, lamme og halte ved Herrens bord.

Prædikestolen er et fint gotisk arbejde, en af landets ældste, lavet kort efter reformationens indførelse i 1536.

Marts 2009.