Historien om Jesus

Historien om Jesus

fortalt i Sulsted kirkes kalkmalerier

Ærkeenglen Gabriel står ude på marken, bag risgærdene, og fortæller Maria at hun skal føde Guds søn. Englen siger på båndet: Hil dig nådefyldte. Nedenunder maleriet forklares temaet på dansk: hvorledes engelen gabriel hilser maria.

Som en anden indskrift fortæller, er billederne malet i 1548. Det er 12 år efter reformationen. I den reformerede kirke er bibelens ord centrale, og dermed skriften. Det danske sprog vandt indpas i gudstjenesterne, præsterne prædikede på dansk.

Det er en gammel skrøne at reformationen betød at kalkmalerierne blev malet over. Det er Sulsted kirke et levende bevis på. Kalkmalerierne her har aldrig været overkalkede.

De blev dog "forbedrede" i 1599. Her fik mange af figurerne på billederne mere tidssvarende tøj på. Dette nye lag maling blev dog fjernet ved en restaurering i 1800-tallet.

De to gravide kvinder, Maria og Elisabeth, mødes ved havegærdet. Det er Maria med glorien og det lange gule hår. Husene er solide bygninger af kvadersten, ligesom Sulsted kirke, med renæssancevinduer. De spidsbuede gotiske er fortid i 1548.

Så er vi kommet til Jesu fødsel. Vi kigger ind i den solide staldbygning hvor Jesusbarnet ligger på nogle tæpper på gulvet, mens far og mor tilbedende ser på. Josef har glorie og rosenkrans i hånden. Bag en meget flot krybbe ses en okse og et æsel. Udenfor risgærdene, dvs. ude i den vilde natur, ses to hyrder der bliver gjort opmærksom på den store begivenhed af englen ovenover.

De hellige tre konger tilbeder Jesusbarnet og giver gaver. Den ene peger op på stjernen der viste dem vej. De tre konger er iført moderne renæssancesko, ikke middelalderens snabelsko.

Jesus omskæres af ypperstepræsten der står med en stor, blodig kniv, mens far og mor holder godt fast i den lille. Den danske indskrift nedenunder lyder: her lader jhesum sig omskiere. Det er Jesus selv som vil det.

Omskæringen blev betragtet som den første af Jesu lidelser, derfor er den med i fortællingen her.

Barnemordet i Bethlehem i al sin gru. Nederst forsøger en kvinde at forsvare sit barn. Kvinderne til højre står med blottede bryster som tegn på at børnene er revet fra dem mens de ammede.

Til venstre rider Herodes ud af byporten til Jerusalem, en flot by med tårne og spir.

Lidelseshistorien

et passionsspil i farvet kalk

Hans Maler fortæller historien med tydelige elementer fra teateropførelser af passionsspil om Jesu sidste dage.

Jesus vasker fødderne på en af sine disciple. Hans håndklæde i bæltet ses normalt ikke i dette motiv. Håndklædet har været et rekvisit i teateropførelsen af lidelseshistorien. Det samme gælder den trebenede skammel som disciplen sidder på. Den kan hurtigt bringes ind og ud.

Hans Malers signatur. Men det er adelsmanden, Just Høgh der har krævet det skrevet på denne måde. Tidligere var det maleren som alene fremhævede sig selv.

Teksten lyder: Anno Domini 1548 da loud erlighe ock velbiurdigh mand iost høgh tiil vangxgaard thenne kircku formalle hans maller ii randers.

Bønnen i Getsemane have. Jesus ses bedende til højre. Over ham svæver den kalk som han beder Gud tage fra ham.

Teksten nedenunder lyder: fader er tet mueligt da tag denne døssens kalk fra mig, men vorde din vilge ock ick min.

Til venstre for Jesus ses tre sovende disciple. I porten venter Judas med det røde skæg og posen med de 30 sølvpenge. Udenfor havens spidse plankeværk ses romerske soldater vandre forbi.

Den hellige nadver, det sidste måltid med disciplene. De sidder alle 12 om bordet. Yndlingsdisciplen, Johannes har lagt sit meget lille hoved i Jesu skød. Jesus rækker en oblat over til Judas som tegn på sin viden om hvad der skal ske og sin tilgivelse. Judas holder krampagtigt fast i sin pengepose. På fadet i midten ligger et lille påskelam.

Kanden på piedestalen i midten er normalt ikke med i nadverfremstillingen og optager meget af den trange plads omkring bordet. Det kan være et element fra passionsspillene hvor disciplene vaskede deres hænder før måltidet.

Her mangler det dramatiske maleri af Judaskysset hvor Peter først hugger øret af Malkus og Jesus derefter sætter det på igen.

Det kommer med når jeg næste gang kommer forbi Sulsted.

Jesus dømmes af Pilatus - som mærkværdigvis har krone på.

Jesus pines af bødlen til venstre der slår ham med en kølle, og hånes af narren foran der rækker tunge ad ham. Det er igen teatralske elementer.

Axel Bolvig fremhæver i "Kalkmalerier i Danmark", som denne fremstilling står i stor gæld til, at Pilatus stol minder ham om de utallige helvedgab vi ser i kirkernes kalkmalerier. Det er da også en meget præcis placering af Pilatus - den hændervaskende hykler.

Jesus piskes af fire grumme bødler der slår så hårdt de overhovedet kan. Den ene må endda ned og binde et nyt ris fordi det gamle er slidt op. Jesus står, fuld af blodige mærker, bundet til en søjle. Den ene bøddel har nogle bemærkelsesværdige træsko på med snabelsnude. Er det sammen med de stribede strømper et tegn på dødssynden forfængelighed?

Til højre står Pilatus og hans soldater. Han beordrer afstraffelsen med sin håndbevægelse.

Til venstre ses et landskab med træer og en idealarkitektur der gengiver en blanding af kirke og borg.

Tornekroningen. For at gøre det ekstra pinagtigt for Jesus, mases tornene ned med stokke og voldsomme armbevægelser. Og han slås med en stor kølle. Man ser teaterstykket for sig.

Den lille mand til højre rækker Jesus en stok som han kan bruge som scepter, han hævdede jo at han var jødernes konge.

Her optræder bøddelen med det flotte røde cykelstyrsskæg første gang.

Ecce homo! Se hvilket menneske! Den torturerede Jesus fremvises for folket. Hån og spot møder den der hævdede at han var jødernes konge.

Jesus står på en trappe som har er blevet stillet op på i passionsspillene. Foran ham står en lille mand og rækker tunge ad ham. Strømperne er rullet ned som tegn på foragt. Han repræsenterer det foragtelige jødiske folk.

Bag ham står Pilatus med sit hof og sine soldater.

Pilatus vasker sine hænder. Tjeneren har et tørklæde om halsen så han kan tørre dem bagefter. Pilatus sidder i sin dommerstol der stadig ligner et helvedgab.

Jesus holdes af to tjenere. Den ene har krænget narrehuen tilbage. Foran ligger der en lille fyr der rækker tunge ad Jesus. Narrestreger og forhånelse. Der har sikkert også været meget at grine ad i passionsspillene.

Jesus bærer korset ud til Golgata-bakken der ses øverst til højre med de tre kors (selvom Jesus kommer slæbende med et til).

Simon af Kyrene, en fattig bonde uden sko, hjælper ham med det meget tunge kors.

Bag dem følger Maria og en anden kvinde dem ud af byporten.

Jesus trækkes afsted af en lille mand. Forrest går en anden med en stige til nedtagelsen. Ovenover slår en soldat i rustning Jesus i hovedet med en kølle.

Kjortelen rives af Jesus så sårene springer op. Bødlen der gør dette, er iført utroligt brede sko og stribede - forfængelighed - strømper.

Pilatus befaler at det skal gøres. Til venstre ses Maria og Johannes og andre hellige, med glorier.

Teksten nedenunder siger: der de kome til hoffvitpandested da rücte de hans kjortel af hannem. Hovedpandestedet, kraniestedet er Golgata på hebraisk.

Pilatus beordrer at Jesus skal have en sidste drik, af eddike og galde. Endnu en pinsel.

Bødlen med cykelstyrsskæg rykker ham i håret. Og en tømrer er ved at forbore et hul til naglen med et stort vridbor.

Dette og det forrige motiv ses normalt ikke i passionsfremstillingen. Man ser for sig hvordan passionsspillet ligefrem svælger i Jesu lidelser.

I 1599 lod Just Høghs søn, Stig Høgh malerierne modernisere. Mange personer fik en mere moderne påklædning. Det ses i denne tegning af malermester Sørensen fra 1882 som restaurerede kalkmalerierne og samtidig fjernede overmalingen fra 1599.

Det flotte cykelstyrsskæg på bødlen til venstre er fjernet. Bødlerne har fået moderne hatte og knæbukser. De komule-sko som var topmoderne i 1548 er også erstattet af en ny tids modesko.

Tilbage til den rituelle og uafvendelige tragedie.

Jesus hamres fast til korset med kæmpestore nagler og hamre. En bøddel må endda strække Jesu arme af led for at få naglen til at passe ned i det forborede hul. Hvilken pine i passionsspillet. Hvilken larm og forpint gråd.

Og den hændervaskende skurk står til venstre og peger spottende på skiltet med INRI - Jesus af Nazaret, Rex Judaeum, jødernes konge. Bag ham står høvedsmanden med en bydende håndbevægelse.

Til højre ligger kjortelen og de terninger som soldaterne brugte til at spille om den med.

Det er fuldbragt, siger Jesus og dør. Adam og Evas, og alle vi menneskers arvesynd er sonet.

Jesus hænger med de grufulde nagler igennem sig. Til venstre står den blinde Longinus der har stukket sit spyd i siden på Jesus. En af jesu blodsdråber har ramt hans øje så han pludselig er blevet seende - og troende.

På den gode, venstre, side synker Maria afmægtigt om. Og den gode røver ser tillidsfuldt på Jesus.

På den onde, højre, side ses Pilatus og hans folk. Den onde røver stirrer ned i jorden fra sit knortede kors.

Josef af Arimetæa og Nikodemus tager den døde krop ned. Maria og Johannes tager imod.

Til venstre står Maria Magdalena i en meget fin dragt - forfængelighed. Hun har ikke glorie om hovedet.

Josef og Nikodemus sænker den nøgne, døde krop ned i stensarkofagen. De hellige og Maria Magdalena står bagved.

Lidelseshistorien er gennemspillet. Tæppet kan gå for.

Men bagved til højre ses en skov med store, modne frugter som varsel om genopstandelsen og pinseunderet.