Nibe billeder |
 |
Sildekogge der hænger som kirkeskib. Den var grundlaget for byen
rigdom i starten af 1500-tallet og 1700-tallet. Kommer sildene nogen
sinde tilbage? |
 |
Ba fyn, eller føj for fanden, vrænger denne maske ned til
kirkegængerne. Fanden er til stede - også i dig og i denne kirke.
Husk det nu. |
 |
Hans majestæt, Satan selv, sådan som han er til stede i os. I
forfængeligheden, som kommer til udtryk i de topmoderne, høje
træsko. I hovmod og magtglæde, som udtrykkes i armbrøsten,
pilekoggeret og sværdet. Han er på jagt efter vore sjæle med sin
armbrøst. På latin står der Bruta og Merdosa. Det betyder Fæl og
Fuld af lort. |
 |
Men hovednummeret er overvindelsen af synden. Det er Sct. Jørgen
som er redningsmanden og dragen som repræsenterer synden. Til
venstre ses prinsesse Cleodolinde som byen havde ofret til dragen. |
 |
Den ildrøde ondskab lukker øjnene i smerte da den gennembores af
lansens od. |
 |
Helten, en fornem junker i tidens modetøj. Men her er der ikke
tale om forfængelighed.
De røde rosetter er Sebberværkstedets stolte varemærke. Deres
billeder skulle nødigt forveksles med de plumpe malerier i hvælvene. |
 |
Far og mor jubler da prinsessen reddes gennem dragedrabet. Det
fik dem og byen til at konvertere til kristendommen. Byen er rig og
stor, med kirketårne og minareter. Selvom byen på Sct. Jørgens tid
hverken var kristen eller muslimsk. Ja, den muslimske religion
opstod først med Muhammed, flere århundreder senere. |
 |
Den hellige Ursula og hendes 11 000 jomfruer var på vej hjem fra
pilgrimsfærden til Rom. De kom sejlende på Rhinen da deres flåde af
skibe blev overfaldet af de onde hunner. Ursula blev dræbt af pile
da hun nægtede at gå i seng med hunnerkongen. Derfor står hun med to
pile i hånden. de er hendes symbol. Med sit store sjal skærmer hun
de mange jomfruer. De har alle fået barberet pandehåret af så de har
fået de høje pander der var så moderne i starten af 1500-tallet. Men
heller ikke her er der tale om forfængelighed. |
 |
I Dresdens Zwinger-galleri hænger et andet billede af Ursula.
Det er et alterbillede, malet af Jørg Breu den ældre omkring år
1525. Altså næsten samtidig med at Sebberværkstedet malede i Nibe
kirke.
I Breus billede ses Ursula netop som hun rammes af en pil i
halsen. Hun er omgivet af sine jomfruer der på det brutaleste
slagtes af hunnerne. Forrest til højre har en af hunnerne taget fat
i en jomfrus lange lyse hår. Mon ikke det er hunnerkongen Attila som
i forgrunden stikker sit lange tohåndssværd i skeden ved synet af
den smukke Ursula.
Nibes Ursula kan synes primitiv ved siden af
Breus overlæssede realisme. Men hendes beskyttende gestus som
forener jomfruerne med de bedende i Nibes kirkerum, er stærkt og
overbevisende udført. Se selv. |
 |
Tre helgener. Længst til venstre er det Johannes, Jesus
yndlingsapostel. Ung, smuk og rødhåret. Han velsigner sit giftbæger
så giften neutraliseres og han kan drikke den. Et mirakel som
omvender de vantro. Til højre for ham er det den hellige Birgitta
af Vadstena, hun står med en bog med sine nedskrevne åbenbaringer.
Længst til højre er det Sct. Antonius med sine attributter: Det
T-formede kors, klokken og svinet. Han overvandt svære fristelser og
blev ideal for alle munke og stifter af en munkeorden der havde lov
til at holde grise.
Læg mærke til munkestenene som alle malerierne
er malet på. Den ujævne grund og fresko-teknikken udgjorde en langt
større udfordring for malerne end Jørg Breus lærred og oliemaling. |
 |
Pulpituret mod nord. Her sad de rige borgere og herremænd i 9
aflukkede loger som var de til opera. |
 |
På pulpituret mod vest står de rige donorers navne under
billeder af Jesus og hans 12 apostle.
Her er det Andreas med sit X af et Andreas-kors. Så kommer Peter
med nøglen til himmerriget - hvis nogen skulle få den tanke af man
kan nøjes med et personligt Gudsforhold. Jesus er verdens frelser -
Salvator Mundi. Og endelig den smukke, rødhårede Johannes med sit
bæger som han velsigner. Og op af bægeret flygter giften i form af
en slange. |
 |
Døbefonten med rester af maling i kraftige farver. Ligesom
væggene var døbefontene malede og bidrog til den østerlandske mystik
i de små, mørke kirker. Den modernistiske renhed og
funktionalistiske enkelhed har været moderne i vores kunst og i
vores kirker de sidste 100 år. Men sådan har det ikke altid været.
De klassiske templer i Grækenland og statuerne var også farvede i
stærke, kontrastrige farver.
Ak ja, fejlagtige forestillinger, mode og forfængelighed. Hvad er
det dog alt som verden opsminker med fager gestalt? Som Kingo skrev
det i sin salme. |
|
|
|
|
|